Vidensbank

'Stå sammen om forskelligheden' er en video udarbejdet under oplysningskampagnen #Ladfordommeværefortid.

'Det er ikke sjovt for alle' er en video udarbejdet under oplysningskampagnen #Ladfordommeværefortid.

Vi har spurgt Rabbiner Sandra Kviat, hvor hun lægger vægten i sin jødiske identitet. Du kan lærer om forskellen mellem at være Shoah eller Holocaust-jøde og at være Sinai-jøde

Hans Henrik Cohn flygtede i 1943 med sin familie til Sverige. Her kan du høre hans historie:

I oktober 1943 flygtede Hanna Skop til Sverige. Hør hendes historie her.

Formålet med International Auschwitz-dag er at bevare mindet om ofrene og sikre, at viden om historiens folkedrab bliver videregivet til yngre generationer. Men hvorfor er det egentlig vigtigt at vi lære om holocuast? Det kan du blive klogere på i denne video, hvor historiker Bent Blüdnikow vil udfolde dette spørgsmål.

Det er velkendt, at traumatiske oplevelser, som eksempelvis at have været i koncentrationslejr, kan få store konsekvenser for menneskers velbefindende - men faktisk viser flere studier, at traumet også kan gives videre til kommende generationer. I denne video fortæller psykolog Nina Thorup Dalgaard om, hvordan traumer kan gå i arv, og hvad vi kan gøre i praksis for at imødekomme denne udfordring.

Den danske jøde Ib Katznelson var kun to år gammel, da han under Anden Verdenskrig blev sendt i koncentrationslejr i Ravensbrück og senere Theresienstadt. I denne video kan du høre hans gribende og tankevækkende historie.

Som del af den jødiske minoritetsgruppe i Danmark, oplever nogle at blive udpeget som anderledes og forkert på baggrund af deres jødiske ophav. Diskrimination mod jøder kan opstå i helt almindelige hverdagssituationer; blandt venner, kollegaer, studiekammerater eller i sammenhænge hvor ens jødiske identitet kommer i fokus.

Kom med indenfor dørene i Københavns storslåede synagoge.

Her kan du få indblik i den jødiske begravelsesplads på Nørrebro, som rummer en masse historier om den dansk-jødiske kulturarv.

Jødisk Informationscenter har i samarbejde med Danske Kulturperler udviklet nyt informationsmateriale, der belyser hvordan dansk-jødisk kulturliv har udviklet sig gennem tiden.

Her kan du lære mere om Dansk Jødisk Museum, og om hvordan jødisk historie også er dansk historie. Vidste du for eksempel, at nationalbankdirektøren, der introducerede kroner og ører til danskerne, var jøde?

Jødisk Informationscenter har lavet nyt undervisningsmateriale, der omhandler fordomme og diskrimination af jøder i hverdagen, og som knytter sig til de oplysningskampagnen #LadFordommeVæreFortid.

Et geni. Sådan beskrives den amerikanske filminstruktør Steven Spielberg, der har instrueret store film såsom Dødens Gab, E.T og Indiana Jones-serien. Især én film har dog gjort særligt stort indtryk på publikum såvel som anmeldere – måske fordi den berører Spielbergs eget jødiske ophav. I det autentiske drama Schindlers liste fortæller Spielberg historien om den tyske fabriksejer Oscar Schindler, der redder omkring 1200 jøder fra nazisternes forfølgelser.

En af dem, der har fået hele verdens opmærksomhed, er den nyligt afdøde Ruth Bader Ginsberg. Hun sad fra 1993 som højesteretsdommer i USA indtil hendes død i 2020. Hun blev indstillet af den daværende Bill Clinton. Ruth Bader Ginsberg har gennem hele sit liv kæmpet for kvinders rettigheder - både på jurastudiet og i sit senere arbejdsliv. I biografien kan du læse hvordan hun med et glimt i øjet fortalte, at hun mener antallet af kvinder i højesteret først er passende, når der er ni (ud af ni).

Opfinderen Emile Berliner er nok ikke så kendt som sin kollega, Thomas Edison, men Emile Berliner har haft enorm betydning for moderne kommunikationsmuligheder. Han opfandt nemlig mikrofonen og transformatoren, der gjorde det muligt at sende lyd over store afstande. I portrættet kan du også læse, hvordan han finansierede en kampagne, der skulle redde tusindvis af børns liv.

Groucho Marx var en amerikansk, jødisk entertainer, der arbejdede sig op fra bunden, og endte med at tage Broadway med storm i 1920’erne. Stilen var surrealistisk og til tider politisk ukorrekt, og i biografien kan du læse hvordan Monty Pythons stil måske ikke have været den samme uden forgængeren fra Broadway.

I den danske guldalder står Johanne Luise Heiberg som en af dansk kulturlivs stærkeste kvindeskikkelser. Hun voksede op i fattige kår, men endte som en af dansk kulturlivs spidser, hvor hun satte sit præg på både teaterscenen og senere som forfatter. Johanne Luise Heiberg er fortsat et ikon, og hendes erindringer læses fortsat i litterære- og teaterkredse.

Jøder er ofte blevet betragtet som dygtige forretnings- og købmænd op igennem historien. En af de familier, der har gjort sig bemærket i finansverdenen er familien Rothschild. Flere af familiens medlemmer fik afgørende roller politisk og økonomisk, hvor familien blandt andet finansierede en del af kampen mod Napoleon og senere deklarationen i det engelske overhus, hvor briterne lovede at oprette en jødisk stat. Det blev en realitet i 1948 med oprettelsen af staten Israel.

Der er nok ikke mange, der kender Michel de Notredame – eller Nostradamus som han kaldte sig på latin. Nostradamus nedskrev i midten af 1500-tallet op imod 1000 rimede vers, der ifølge nogle forudsiger både Napoleon og Hitler. Du kan læse flere af hans forudsigelser i biografien og vurdere, om du synes de passer.

Én af de jøder som de fleste kender, er Moses. Ifølge traditionen indstiftede Moses pagten med den jødiske Gud, og han er er derfor helt central i jødisk historie. I portrættet af Moses kan du læse om, hvordan Torah’en (måske) blev til og blive klogere på vigtigheden af den skriftlige tradition

Som del af den jødiske minoritetsgruppe i Danmark, oplever nogle at blive udpeget som anderledes og forkert på baggrund af deres jødiske ophav. Diskrimination mod jøder kan opstå i helt almindelige hverdagssituationer; blandt venner, kollegaer, studiekammerater eller i sammenhænge hvor ens jødiske identitet kommer i fokus.

Mens Satan eller djævlen fylder ganske meget i den kristne tro, er Satan en mere flyvsk skikkelse i jødedommen, der langt fra optræder som et symbol på ondskab og synd, som man kender fra kristendommen.

Som noget nyt lancerer Jødisk Informationscenter et tilbud i form af byvandringer i Det Jødiske København til skoler, foreningsgrupper o.lign. Byvandringerne foregår ude i den friske luft - efter alle regeringens anbefalinger - hvor I vil blive introduceret til historien om de danske jøder, som går tilbage til 1622.

Under 2. verdenskrig udviklede Nazi-Tyskland en teori om, at mennesket kunne inddeles i racer, og at bestemte racer var “renere” og mere “overlegne” end andre. I Hitlers Tyskland ansås den ariske og germanske race, der bestod af folk fra Nordeuropa, som den reneste og mest overlegne, mens den jødiske race blev betragtet som den ringeste af alle racer. Denne raceteori kom til at spille en stor rolle for udførelsen af mordet på 6. mio. jøder under 2. verdenskrig.

I begyndelsen af 1800-tallet opstod der en intens debat omkring jøders plads i Europas kristne samfund. Da digteren Thomas Thaarup i 1813 oversatte den jødekritiske bog Moses og Jesus til dansk, kom debatten også til Danmark. Denne ophedede samfundsdebat er siden blevet kendt som “den litterære jødefejde”.

Fjendtlighed mod jøder har eksisteret siden antikken og bliver omtalt som verdens ældste form for had. Men had rettet mod jøder er ikke kun et historisk fænomen. Antisemitisme, den generelle betegnelse for had rettet mod jøder, er stadig til stede i mange samfund og desværre også i Danmark. Men hvad er antisemitisme? Hvordan har antisemitismen taget form gennem tiden? Og hvad kan man gøre for at forhindre antisemitisme?

Der er flere steder i Torahen, hvor Gud omtales som Abraham, Isaks og Jakobs Gud. Men hvorfor egentligt?

I begyndelsen af 1800-tallet blev der fremsat reformtanker, der skulle gøre den jødiske gudstjeneste mere kristen. Hebraisk blev skåret ned til et minimum, og så skulle der være orgelmusik som i kirken. En folkelig protest i den jødiske menighed forhindrede reformer.