Myter

Næh, det gjorde romerne. I starten af det første årtusinde udskilte kristendommen sig fra jødedommen og blev grundlagt som en selvstændig religion. For at lægge afstand til jødedommen begyndte nogle kristne at dæmonisere jøderne og skabe myter om, at jøder ville skade de kristne. Én myte fortalte, at det var jøderne, der slog Jesus ihjel.

Bogen ”Zions Vises Protokoller” har været stærkt med til at udbrede denne myte. Bogen er et forfalsket dokument, der påstår at være et referat fra et møde mellem magtfulde jøder, der planlagde at overtage verdensherredømmet. Men mødet fandt aldrig sted, og personerne eksisterede ikke. Bogen er angiveligt skrevet omkring år 1900 af det hemmelige russiske politi for at retfærdiggøre forfølgelsen af jøder under det russiske styre.

Ja. 

Nej, det er de ikke. Misforståelsen findes måske i, at nogle ortodokse jøder lader deres skæg gro lige som Amishmænd, at kvinderne dækker deres hår, begge har en distinkt tøjstil, og at familierne er børnerige. Desuden har begge folk en historie om forfølgelse i Europa, og udefra set kan jøder måske opleves at holde sig for sig selv ligesom Amishfolket. Men der er flere forskelle end ligheder. Fx forsager jøder hverken spiritus eller teknologi, og mens de godt 250.000 medlemmer af Amishfolket lever i små samfund i Canada og USA, er verdens ca. 12 mio. jøder integreret i samfund over hele jorden

Det stereotype billede af jøder med lange, krumme næser stammer fra det 13. århundrede, hvor den ekstrastore næse var med til at fastslå billedet af den overdrevent kropslige, stædige jødiske figur, der stod for det modsatte af den sande, rettroende kristne. Illustrationerne var datidens propaganda, og karikaturen af den typiske jøde med den krumme næse holdt sig i århundreder. Rigtige jøders rigtige næser findes i alle former og størrelser, der skal nok være et par krumme imellem

Myten er opstået som en oversættelsesfejl og handler oprindeligt om Moses. I Bibelen står der, at da Moses kom ned fra Sinaibjerget med tavlerne med de ti bud, havde han ”stråleglans fra sit ansigt”, fordi han havde været tæt på Gud. Men da Bibelen blev oversat fra hebraisk til latin, skete der en fejl, og 'skinnende ansigt' blev til 'hornet ansigt'. Derfor ser man ofte Moses fremstillet i kunsten med horn i panden, ikke mindst i Michelangelos statue (1513-16) i kirken San Pietro in Vincoli i Rom. Og fra Moses er myten spredt til jøder generelt.

At være dygtig til at spille violin er ikke et særligt jødisk gen. Det samme gælder for klaver. Når mange alligevel opfatter jøder som specielt musikalske, skyldes det nok, at berømtheders jødiske familiebaggrund altid bliver fremhævet.

Det er rigtigt, at uforholdsmæssigt mange jøder har vundet nobelpriser og at mange universiteter verden over har et stort antal jøder blandt både studerende og undervisere. Men der er tale om individuelle egenskaber og ikke om medfødte karaktertræk, som alle jøder deler. Det er slet ikke muligt at udpege særlige jødiske gener. Når mange alligevel opfatter jøder som særligt kloge, er det nok fordi berømte menneskers jødiske familiebaggrund altid bliver fremhævet.

I løbet af middelalderen opstod flere steder i Europa myter om jøder, bl.a. om ritualmord. I følge myten tog jøder kristne børn til fange, dræbte dem og brugte deres blod i bagningen af Matzah - et særligt brød, som spises til Pesach. Myterne spredte mistro og frygt og der er mange eksempler på, at jøder blev overfaldet, fordrevet og endda dræbt på grund af myterne.

Desværre ikke. Myten hænger sammen med myten om jøder som ågerkarle. I middelalderens Europa måtte jøder ikke arbejde som fx tømrere, smede eller bagere. Men de kunne blive pengeudlånere, fordi kirken forbød kristne det. Da det blev tilladt kristne også at låne penge ud, forsøgte mange af dem at skubbe jøderne ud af markedet ved at beskylde dem for at tage for høje renter, som blev til store, hemmelige formuer.