Ung pige, med undertekst 'Men hvad er det egentligt du tror der sker hvis du spiser bacon'

Lad fordomme være fortid: Diskrimination af personer med jødisk baggrund

Hvordan er fordomme med til at skabe diskrimination i samfundet? Og hvordan gør vi op både med det?

Denne workshop åbner op for samtale om fordomme, og hvordan disse afføder diskrimination. Med udgangspunkt i en række begreber samt to illustrative videoer, dannes et grundlag for samtale om fordomme og diskrimination mod jøder. Igennem dialog får deltagerne muligheden for at undersøge og reflektere over, hvilke konsekvenser det kan have, hvis fordomme får lov at leve frit.

Opbygning

Workshoppen består af to øvelser. Den første øvelse omhandler forståelsen af begrebet ’fordom’ og indledes med en afklaring af en række begreber, der knytter sig hertil. I anden øvelse skal deltagerne se to korte videoer, som danner grundlaget for samtale og diskussion. Eleverne deles op i grupper, når de skal diskutere de to videoer.

Praktisk

Emner: Fordomme, diskrimination, mangfoldighed, krænkelser, minoriteter.
Målgruppe: 7.-10. klasse, ungdomsuddannelse
Sted: Din skole
Relevante fag: Samfundsfag, religion, dansk
Varighed: 1-2 timer

Lærervejledning og arbejdsspørgsmål hentes under dokumenter til højre.