Vidensbank

Leo Säbel kom til Danmark fra Tyskland i 1939 som såkaldt Alijah-barn. Da hans københavnske plejefamilie blev advaret om den forestående aktion mod jøderne kom Leo Säbel ud til nogle af familiens bekendte i Holte. Efter et par dages forgæves venten på overfart til Sverige tog han ind til København for at prøve at finde nogen, der kunne hjælpe.

Erling Olsen var 16 år gammel, da han måtte flygte til Sverige. Han havde aldrig tidligere mødt antisemitisme, men nu oplevede han det to gange. Først fra nazisterne i Danmark og dernæst i Sverige.

Birgit Krasnik Fischermann var 6 et halvt år, da hun blev befriet fra Theresienstadt. Lettelsen over at blive kørt væk i de hvide busser var stor. Men det var angsten for, at det blot var en transport, der ville føre dem til et endnu værre sted også.

Arne Melchior var knapt 19 år gammel i september 1943, da hans far rabbiner Marcus Melchior fik meddelelse om, at nazisterne snarest ville arrestere alle jøder i Danmark. Overrabbiner Max Friediger var interneret i Horserødlejren, så det var Marcus Melchior, der skulle lede gudstjenesterne under det forestående Nytår. Nu gjaldt det i stedet om at få advaret så mange som muligt.

Simon Rosenbaums forældre kom til Danmark fra Polen i 1912. 14 år senere blev han født som den yngste af seks børn. Tyskernes besættelse kom som et chok, og familien havde ingen flugtplaner parat, da det gjaldt.

Karen Katznelson blev deporteret til kvindelejren Ravensbrück sammen med sin to-årige søn. Inden havde hun, hendes mand og drengen forsøgt at flygte til Sverige, men var blevet fanget. Efter halvanden måned i Horserødlejren blev de blev deporteret. Karens mand blev ført til Sachsenhausen.

Bent Melchior var 14 år gammel, da han selv, hans far, mor og tre søskende måtte flygte. Faderens store kontaktflader i det danske samfund var en stor hjælp, men alligevel var det nær gået galt.

17 år gammel ventede Ellen Oppenhejm, hendes forældre og en bror i Rungsted, hvor hendes ældste brors venner havde lovet at skaffe en båd, som de kunne komme til Sverige i. Hendes bror tilbød at ro familien til Sverige, men forældrene afslog. Så roede han selv i kajak til Hven.

Aron Skop var ni år gammel, da han og hans familie måtte flygte fra deres hjem i København. Hans morbror havde hørt, at tyskerne ville arrestere alle jøder, og nu måtte de se at komme væk.

Vores læge kom en aften i begyndelsen af oktober 1943 og sagde: ”I må ikke være hjemme i aften”. Vi blev lidt mærkelige til mode, men hun sagde: ”Det må I helt bestemt ikke, og hvis ikke I har nogen steder at være, så må I kontakte mig.”

Da Henry Aktor var 11 år, blev han sendt i skjul hos en gårdejerfamilie på Sydsjælland. Her opholdt han sig i næsten to år. Det sværeste var at forlade sin nye familie ved krigens slutning.

”Shema Israel” er de første to ord af jødedommens mest centrale bøn, der reciteres ved morgen og aftengudstjenesten. Shemabønner består af tre tekststeder fra Torah: 5. Mos. 6:4-9, 11:13-21, og 4. Mos. 15:37-41.

I maj 1945 var 2. Verdenskrig slut. De danske jøder kunne vende hjem fra internering i Theresienstadt eller eksil i Sverige.

Nürenberg-lovene fra 1935.

'Holocaust' eller 'Shoah' er navnet for nazisternes mord på 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig. Vejen frem mod den planlagte og systematiske udryddelse begyndte allerede med Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933. Det var hans og andre højtstående nazistiske lederes erklærede mål, at Europa – og siden resten af verden – skulle gøres Judenrein, ved at alle jøder, uanset alder og køn, skulle slås ihjel.

Fra 1935 – 45 blev over 6 millioner jøder slået ihjel i Europa. Der var mange måder, de omkom på, men de primære metoder var gasning i nazisternes udryddelseslejre og nedskydninger udført af militærenheder - de såkaldte "Einsatzgruppen."

Da nazisterne i oktober 1943 indledte arrestationen af de danske jøder, nåede de fleste at flygte til Sverige. Men 472 danske jøder blev arresteret og deporteret til Theresienstadt i det daværende Tjekkoslovakiet. Af dem omkom 53.

Midt i den mørke vintertid, ofte i december måned og ofte i nærheden af solhverv og jul, fejrer jøder chanukah. Mange betragter julen og solhvervet som "lysets sejr over mørket", og chanukah er ligeledes en fest fuld af lys og optimisme. Oprindelsen er sejren over grækerne og deres vanhelligelse af Templet i Jerusalem - og et lille mirakel, der skete i den forbindelse.

I alle kulturer og religioner fejres kærligheden. I den jødiske tradition har man en ældgammel frugtbarhedsfest, der i dag ses som den moderne, jødiske pendant til valentinsdag. Læs med her om Tu BeAv.

Shavuot betyder ‘uger’ på hebraisk og er en helligdag, som er mindre kendt blandt sekulære jøder uden for Israel, mens både sekulære og praktiserende jødiske samfund i Israel fejrer den. Navnet shavuot eller ’uger’ kommer sig af, at man fra den anden dag i pesach tæller dagene i syv uger eller 49 dage. På den 50. dag begynder shavuot.

Jom Kippur er en fastedag og udmærker sig ved at være den dag, hvor rigtig mange jøder, der ellers aldrig kommer i en synagoge, møder op og er med til i al fald en del af gudstjenesten. Som alle jødiske helligdage begynder også Jom Kippur om aftenen ved solnedgang. Aftenens gudstjeneste er ofte meget stemningsfuld og synagogerne rundt om i verden er ofte fyldte. Næste dag varer Gudstjenesten hele dagen indtil solnedgang, men for en sikkerheds skyld holdes fasten i 25 timer.

Københavns første synagoger blev indrettet i private hjem, og København har igennem tiden gemt på mange bedestuer, hjemmesynagoger og officielle synagoger. Hver gang en synagoge lukkede eller brændte ned, åbnedes der nye synagoger. Læs her om Københavns synagogehistorie.

Pesach er en af de største, ældste og vigtigste helligdage for jøderne. Ved denne helligdag fejrer man den store udvandring af de israelittiske slaver fra Egypten. Navnet Pesach, som på engelsk kaldes Passover, kommer fra miraklet da Gud, ”forbigik” eller på engelsk ”passed over” hjemmet til israelitterne. Familien er i centrum under højtiden og en fælles fejring omkring sederfadet, som er kernen i det rituelle måltid, man spiser.

Intet i den jødiske kalender kan sammenlignes med pesach, hverken i form eller indhold. Pesach er den ældste jødiske højtid og den første nationale mindefest. Den minder om det jødiske folks fødsel men også om de veer, der gik forud under slaveriet i Egypten. Den genopliver mindet om et helt folks overgang fra slaveri til frihed og selvstændighed.

Det jødiske år er fyldt med helligdage og fester. Nogle markerer tragiske hændelser som ødelæggelsen af templet i Jerusalem, andre fejrer glædelige begivenheder som jødernes befrielse fra slaveri i Egypten eller modtagelsen af De 10 Bud. De fleste af dem inkluderer noget med mad, enten i form af afståelse fra spisning, tilvalget af bestemte fødevarer eller simpelthen meget omfangsrige måltider. Her får du et overblik over årets vigtigste dage. Hvis du vil læse mere kan du trykke på linket, der fører dig til en uddybende tekst.

Sukkot - eller Løvhyttefesten, som mange danskere kender den som - er en fest til erindring om de mange års vandring i ørkenen efter udfrielsen fra Egypten.

Purim-festen hylder den listige dronning Ester og hendes snarrådige onkel Mordechai, og håner den onde Haman, der planlagde drabet på jøderne i Babylon.

Der er en dag i den jødiske kalender, der udmærker sig ved at have været særlig skæbnesvanger for det jødiske folk. Tisha BeAv – eller den niende dag i den jødiske måned Av – er ifølge den jødiske tradition dagen hvor begge jødiske Templer i Jerusalem blev ødelagt. Af den grund er Tisha BeAv den største sørgedag i kalenderen, hvor praktiserende jøder både faster og sørger i 25 timer.

Det jødiske nytår falder om efteråret, ofte i september måned. Det markeres både i synagogerne med festlige nytårsgudstjenester og hjemme med særlige retter, der bekræfter ønsket om, at alle må få et sødt og frugtbart år.

Synagoger ser forskellige ud overalt i verden - ligesom de jødiske minoriteter er de blevet integreret i den kultur, de befinder sig i.