Hvorfor kalder man Gud for Abraham, Isak og Jacobs Gud?
Der er flere steder i Torahen, hvor Gud omtales som Abraham, Isaks og Jakobs Gud. Men hvorfor egentligt?
Selvom det kan virke enklere at referere til Gud som blot Abrahams Gud, er der en mening med også at inddrage Isak og Jakob. Nemlig den, den pagt, som Gud indgik med Abraham, skal gentages med de følgende generationer. Når man derfor refererer til Abraham, Isak og Jacobs Gud, understreger det Guds pagt med hele det jødiske folk, samt Israelitternes rolle som Guds udvalgte folk.
Guds pagt med Abraham og de kommende generationer
I 1. Mosebog taler Gud til Abraham og befaler ham at rejse til Kanaans land og forlade sit hjem i Ur. Allerede hér indgår Gud sin pagt med Abraham, og i Torahen står der:
Nu sagde Herren til Avram: 'Gå fra dit land og din slægt og din fars hus til det land, som jeg vil vise dig. Og jeg vil gøre dig til en stor nation og jeg vil velsigne dig og gøre dit navn stort, så du bliver en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, som vanærer dig, vil jeg forbande, og i dig skal alle jordens familier velsignes.
Gud lovede Abraham land, mange efterkommere og velsignelse. Det samme løfte gentager Gud til Abrahams søn, Isak (1 Mosebog 21:12; 26: 3–4) og derefter til Isaks søn, Jakob (1 Mosebog 28: 13-15).
På grund af denne gentagelse af løftet til generationerne efter Abraham refereres der til Gud som Abrahams, Isaks og Jakobs Gud.
Senere da Gud talte til Moses og instruerede ham i, hvordan han skulle kommunikere med israelitterne i Egypten, bad Gud Moses om at referere til ham som Abraham, Isaks og Jakobs Gud (2. Mosebog 3: 15–16). På den måde adskilte Gud sig ved navn, fra de egyptiske guder, samtidigt med at det mindede alle israelitterne, som var slaver i Egypten, på at han også var deres Gud, og stod dem bi i deres lidelser, fordi pagten der var indgået, var indgået med Abraham, og alle generationer efter ham.