Mosaisk Nordre Gravplads

På vandring i Møllegade

Gå på opdagelse i flere 100 års dansk jødisk historie på Mosaiske Nordre Begravelsesplads i Møllegade på Nørrebro.

Begravelsespladsen i Møllegade

Mosaiske Nordre Begravelsesplads blev grundlagt i 1694. I 1694 lå området langt uden for Københavns volde ved en række sandgrave. Det var et øde og forblæst sted tæt ved barkmøllen "Lille Blegdams Mølle", Kongens Jagtvej og Nørre Landevej, der strakte sig over Nørre Fælled. I de første mange år var det ofte svært for de efterhånden 150 jødiske familier inde i København at få nok folk til at følge kisten fra hjemmet og den lange vej ud til begravelsespladsen.

I dag afholdes der ikke længere begravelser på pladsen, da der er fyldt op. I følge jødisk tradition, har den afdøde evighedseje over sin grav, så man fjerne ikke gamle grave. 

På vandring igennem historien

Vi anbefaler en vandring på begravelsespladsen i Møllegade, hvor man kan opleve historier fra mere end 6000 jøder, der ligger begravet. Via hjemmesiden www.beitolam.com kan du gå på opdagelse i personfortællinger og forskellige ruter rundt på pladsen. Vi anbefaler især de korte videoer, som du kan finde her. 

Læs mere her

Åbningstider

Begravelsespladsen er åben for besøgende i perioden 1. april til 30. september samt uge 42 i følgende tidsrum:
Mandag - torsdag: 10 - 18
Fredag og lørdag: lukket
Søndag: 10 - 18 

Der er lukket på jødiske helligdage samt i perioden fra den 1. oktober til 31. marts

Der er indgang på hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade.