Ruth Ginsberg
En af dem, der har fået hele verdens opmærksomhed, er den nyligt afdøde Ruth Bader Ginsberg. Hun sad fra 1993 som højesteretsdommer i USA indtil hendes død i 2020. Hun blev indstillet af den daværende Bill Clinton. Ruth Bader Ginsberg har gennem hele sit liv kæmpet for kvinders rettigheder - både på jurastudiet og i sit senere arbejdsliv. I biografien kan du læse hvordan hun med et glimt i øjet fortalte, at hun mener antallet af kvinder i højesteret først er passende, når der er ni (ud af ni).
Her under kan du læse et uddrag af bogen Blandt genier og andet godtfolk - 100 fascinerende jødiske liv af Jens Chr. Abildskov.
Ruth Bader Ginsburg, 1933 – 2020
Juraens svar på de største rockstjerner
Det repræsentative demokrati, som de heldige af os kender det i dag, blev ikke udviklet fra den ene dag til den anden. Nu skal vi passe godt på, at vi ikke lader det blive afviklet. Det krævede hundreder af år og mange kloge hoveder at nå frem til en brugbar formel. En af de vigtigste grundpiller satte franskmanden Montesquieu op i 1748, da han indså, at statsmagten måtte tæmmes ved at dele den i tre. Den lovgivende magt, parlamentet, folketinget og kongressen. Den har til opgave at udstede landets love og sætte en strafferamme. Den udøvende magt, regeringen, skal administrere landet i overensstemmelse med lovgivningen. Den dømmende magt, retsvæsenet, skal fortolke lovene i detaljer og afgøre, om de faktisk er overtrådt i de konkrete tilfælde. Diktatorer og autoritære politikere vil forfærdelig gerne have kontrol over retsvæsenet og dermed undgå at få deres magt begrænset. Men koncentreret magt er dødsens farlig, og det er utrolig vigtigt, at domstolene er uafhængige af den kortsigtede politik og ikke bliver et redskab i hænderne på politiske ulve i fåreklæder. Så er der jo ikke nogen til at beskytte borgerne mod overgreb.
Derfor ser det lidt besynderligt ud, at USA, der plejer at rose sig af sit demokrati, som blev indstiftet med uafhængighedserklæringen i 1776, har højesteretsdommere, som er udpeget politisk til at tolke, om forfatningen og dens ånd bliver fulgt. Der er ni af dem. De bliver gerne siddende, til de bliver ældgamle, demente, syge eller dør. Der har traditionelt været en form for balance mellem konservative og liberale dommere, men når de skal udskiftes, kan der ved tilfældighedernes spil f.eks. forekomme en overvægt af konservative dommere, som kan præge nationens retning i mange år fremover. Det er det, der er sket på det seneste, og da USA endnu er en dominerende magt i verden, kan det få betydning for os alle sammen i helt andre afkroge af kloden. Derfor var det, at Ruth Bader Ginsburg, RBG imellem tilhængerne, blev så vigtig en person, at mange liberale, og især kvinder, krydsede fingre for, at hendes helbred holdt. Hun blev næsten et nationalt klenodie. Kendt og tiljublet som en rockstjerne. Juraens svar på Beyonce. Men døde gjorde hun, og på et kritisk tidspunkt.
Der blev endda lavet en spillefilm om hende, mens hun endnu var i levende live: On the Basis of Sex. Altså sex i betydningen køn, mand eller kvinde. Her kan man følge hende, da hun som ung baner sig vej ind på jurastudiet i en tid, hvor det er usædvanligt, og kvindelige studerende knap tages alvorligt. Dekanen spørger hende endda om, hvorfor hun har taget pladsen fra en mand. Hun bliver en ivrig forkæmper for ligestilling, og vi ser i spænding, hvordan hun fører og til sidst vinder en afgørende retssag, der skal ændre retspraksis, når det gælder diskrimination på basis af køn. RBG har sagt: ”Jeg var i skyttegravene i 1970’-erne, da det for første gang i historien blev muligt for domstolene at acceptere, at ligeretsbestemmelsen (et tillæg til den amerikanske forfatning) betød, at kvinder var mennesker på lige fod med mænd.”
Ruths mor, der døde da datteren var 17 år, følte at hun selv var blevet tilsidesat som ung. Broren fik lov til at komme på universitetet men ikke hun. Så det var vigtigt for hende, at Ruth klarede sig godt i skolen og fik muligheden for uddannelse og spændende jobs. Hun gav Ruth to vigtige leveregler med på vejen: ’Vær uafhængig’ og ’Opfør dig som en dame’. Hun skulle ikke lade sig styre af nyttesløse følelser som vrede. ”Man vinder ikke en diskussion ved at råbe”, har hun selv lagt til morens råd. Så hun var afdæmpet, kølig og holdt hovedet koldt også i ophedede situationer. Det betød hverken manglende engagement eller mod. Tvært imod veg hun ikke tilbage for at tilkendegive sin uenighed offentligt, når hun anså en dom i Højesteret for fejlagtig.
Da Bill Clinton nominerede Ginsburg som højesteretsdommer i 1993, og hun blev næsten enstemmigt valgt i Senatet, var hun kun den anden kvinde i historien til at nå den position. Men på spørgsmålet om, hvilket antal kvinder i Højesteret, hun anså for passende, havde hun et kækt svar parat: ”Når der er ni". Hun løb naturligvis også ind i kritik i en splittet, polariseret nation. Også fra meningsfællers side. De anså det for højt risikabelt spil, at hun ikke trak sig tilbage under præsident Barack Obama, der havde posten før Donald Trump, så han kunne nå at nominere en liberal efterfølger til hende. Hun var nemlig alvorligt ramt af kræft flere gange, og selv om hun var mere end almindeligt sej, holdt hun naturligvis ikke evigt. Men da hun valgte at overhøre opfordringerne om at vige pladsen, var det med begrundelsen, at hun havde viet sit liv til at tjene juraen. Måske kom hun med sin utidige død til at svigte sit livsværk.
Blandt genier og andet godtfolk
Jødisk Informationscenter har fået lov til at bringe et uddrag af bogen Blandt genier og andet godtfolk - 100 fascinerende jødiske liv af Jens Chr. Abildskov. Den indeholder, som titlen antyder, mini-biografier af 100 jødiske personligheder, som op igennem historien i deres livsgerning har givet noget til verden, som er af væsentlig betydning for mange, for ikke at sige for verden i det hele taget. Det er en ikke-jødes sympatiserende men ikke enøjede blik på det forunderlige lille folk, som af en eller anden eller af flere grunde har været i stand til at sætte sig spor langt, langt ud over, hvad deres beskedne antal skulle tilsige, det være sig inden for kunst, tænkning, videnskab, opfindelser og meget andet.