Hvilken rolle spiller Satan i jødedommen?
Mens Satan eller djævlen fylder ganske meget i den kristne tro, er Satan en mere flyvsk skikkelse i jødedommen, der langt fra optræder som et symbol på ondskab og synd, som man kender fra kristendommen.
I nogle jødiske miljøer, er Satan blevet dyrket som figur, bl.a. indenfor jødisk mysticisme, også kaldet Kabalah, og i diskussioner blandt forskellige rabbinere i Talmud, den mundtlige lære. Men Satan er faktisk beskrevet ganske lidt i jødedommen og optræder kun to gange i Torah.
I kan læse mere om Torah og Talmud her
Når jødedommen ikke beskæftiger sig synderligt med ideen om djævlen og anskuer Satan meget anderledes end i kristendommen, bunder det i jødedommens stærke monoteistiske ideal. Jødedommen er - ligesom islam og kristendommen - en monoteistisk religion, hvor troen på den ene Gud er absolut fundamental. Satan kan derfor ikke optræde som en guddommelig figur i jødedommen, da det ville betyde, at Gud ikke er den eneste gudeskikkelse.
Når satan så alligevel nævnes i Torah, er det ofte som en beskrivelse af noget ondt i individet, der får os til at afvige og handle mod Guds ord. Den eneste gang, Satan er beskrevet som en selvstændig karakter, er i Jobs Bog. Her optræder Satan som en engel, der agerer som en slags anklager for Gud. Satan mener, at Gud bør teste Job for at sikre sig, at Job er gudfrygtig, men det vil Gud ikke. Gud giver dog Satan lov til at angribe Job.
Forskellene på kristendommens og jødedommens betragtninger om Satan og Satans betydning i religionerne understreger en af de centrale forskelle mellem de to religioner. Synd er en væsentlig del af den kristne tro, hvor Satan optræder som det mest klare billede på det syndige og onde væsen, der forleder mennesker til at synde. Jødedommen derimod beskæftiger sig stort set ikke med synd og modsat kristendommen, mener jødedommen ikke at mennesket er født syndigt.