Tu BeAv – den jødiske valentinsdag

I det moderne Israel fejres kærlighedsdagen Tu BeAv som en slags jødisk pendant til valentinsdag. Det er en populær dag at gifte sig på og en dag hvor blomsterhandlere, chokoladebutikker og restauranter har ekstra travlt. Tu BeAv har en lang historie som dagen, hvor kærligheden fejres.

Israels døtre gør kur 

Tu BeAv, eller den 15. i måneden Av, som navnet betyder, er traditionelt set en af de mindre jødiske helligdage. Den fejres i dag særligt i Israel som en kærlighedsdag; en slags pendant til valentinsdag.

Første gang Tu BeAv nævnes i den jødiske tradition er i tekstkorpusset Mishnah, som er en del af den jødiske Talmud. Der citeres vismanden Rabban Shimon ben Gamliel for at have sagt: 

”Der er ingen glædeligere dag for Israels folk end den femtende dag i måneden Av og Jom Kippur, for på disse dage går Israels døtre ud, klædt i hvidt og danser i vinmarkere. Hvad sagde de? Unge mand, overvej hvem du vil vælge til hustru!” 

På den 15. dag i sommermåneden Av, under fuldmånens skær, dansede unge jødiske mænd og kvinder i hvidt i vinmarkerne i det gamle Judæa. Det er al den information vi har om mærkedagen fra Talmud.

Gift dig med hvem end du vil

Men i Gemara'en, den anden del af Talmud, som er udgjort af fortolkninger til Mishnah, gives der nogle mulige forklaringer på, hvorfor Tu BeAv var så særlig en glædesdag. 

Ifølge Rabbi Judah Bar Ilai var dagen en årlig fejring af ophævelsen af forbuddet mod, at de tolv israelittiske stammerne ikke må gifte sig indbyrdes. Dette forbud læser Judah Bar Ilai ud historien om Tzelofhads døtre: 

”Det er, hvad Herren har givet besked om vedrørende Tzelofhads døtre og sagt: De må ikke gifte sig med hvem, de synes om, men den, de gifter sig med, skal være af en familie fra deres fædrene stamme.” (4. Mosebog, 36.).

Dette bibelske forbud baserede sig på tanken om, at den arv hver stamme havde fået, ikke måtte overgå fra en stamme til en anden. 

En anden af Talmuds kommentatorer, Rabbah bar Hana, var lidt mere specifik. Han mente, at Rabbi Johanan bar Nappaha havde sagt, at den 15. dag i måneden Av markerede, at det ikke længere var forbudt at gifte ens døtre med mænd af Benjamins stamme. I Dommerbogen 21. beskrives det nemlig, at de resterende elleve stammer svor aldrig at ville gifte deres døtre med mænd fra Benjamins stamme efter en grusom borgerkrig; som der står: "I Mispa havde israelitterne svoret, at ingen af dem ville give en benjaminit sin datter til kone". 

De forskellige talmudiske fortolkning af Tu BeAv er altså alle kædet sammen med tilladelsen til, at stammerne kunne indgå indbyrdes ægteskab. Derfor blev Tu BeAv forstået som en kærlighedsfest og glædesdag. 

Ugerne forud for Tu BeAv, der leder op til Tisha BeAv, er sørgedage. I modsætning til disse sørgedage markerer Tu BeAv glæde. Der er ikke nogle specielle traditioner eller ritualer knyttet til Tu BeAv, foruden at brudepar, der normalt faster på bryllupsdagen, ikke faster hvis de giftes på Tu BeAv.

Den jødiske valentinsdag

I det nittendeårhundrede forsøgte en gruppe zionistiske forfattere at genoplive den for dem autentiske, antikke jødiske kultur og tradition. F.eks. blev gamle historier som belejringen af Masada gjort til nationale myter. Tu BeAv var i den henseende en oplagt kandidat til at fejre ungdommen, dans og kærlighed.

Læs om zionisme her

I løbet af 1920erne og '30erne fandt mange Tu BeAv fester sted i Tel Aviv, hvor deltagerne klædte sig i hvidt. Også i Israels gryende kibbutzsamfund var kærlighedsfesten populær, men efter statens oprettelse blev Tu BeAv fester mere og mere sporadiske. 

I dag ser det dog anderledes ud. Ligesom Black Friday og Valentinsdag er Tu BeAv blevet genoplivet som en kommerciel dag. Gavekort, buketter, restauranttilbud og chokoladeæsker med Tu BeAv hilsener sælges i stor stil på denne dag. Tu BeAv markedsføres som en jødisk pendant til Valentinsdag, selvom Valentinsdag stadig er mere populær en Tu BeAv.