De danske jøder i Theresienstadt
Da nazisterne i oktober 1943 indledte arrestationen af de danske jøder, nåede de fleste at flygte til Sverige. Men 472 danske jøder blev arresteret og deporteret til Theresienstadt i det daværende Tjekkoslovakiet. Af dem omkom 53.
Theresienstadt var en fangelejr i det daværende Tjekkoslovakiet, hvor de danske jøder blev interneret fra oktober 1943 til deres befrielse i januar 1945. I de måneder led de under kulde, sult, hårdt fysisk arbejde, ydmygelser, mangel på medicin og ikke mindst usikkerhed og frygt for fremtiden.
I alt blev 472 jøder deporteret fra Danmark. Af dem ankom 470 til Theresienstadt. Til trods for, at de havde bedre overlevelseschancer end andre fanger i lejren, omkom 51 voksne i løbet af de 18 måneder interneringen varede. De døde de af chok, sult og sygdom og manglen på medicin og behandling af sygdomme, som de led af, før de blev deporteret. Også to spædbørn, der blev født i lejren, døde. Og alligevel må man sige, at overlevelsesmulighederne for jøderne af dansk herkomst var bedre end for gennemsnittet af Europas jøder.
Læs mere om de danske jøder i Theresienstadt her
For de fleste internerede var Theresienstadt en ventestation til de egentlige døds- og koncentrationslejre, fx Auschwitz-Birkenau, Treblinka, Sobibor og Mauthausen, hvor mænd, kvinder og børn enten gasset ved ankomsten eller sat til at arbejde på en måde, hvor man vidste, at de ville bukke under i løbet af kort tid. Men de danske fanger blev brugt til et ganske særligt formål. De blev anbragt i en særlig del af lejren, som tyskerne brugte til at vise for verden, at fanger i nazisternes hænder levede under gode forhold. Jøderne fra Danmark overlevede her, fordi de fik bedre behandling end de andre nationaliteter og ikke mindst fordi de fra foråret 1944 fik tilladelse til at modtage fødevarepakker fra Danmark med mad, der kunne supplere den magre lejrkost.
Ved ankomsten blev de danske jøder installeret i overfyldte barakker ligesom alle andre jøder, men fra sommeren 1944 boede de i små huse, der var blevet lavet med det formål at dupere en Røde Kors delegation til at tro, at jøderne i Theresienstadt levede endog bedre end andre i det krigshærgede Europa.
Den vigtigste årsag til danskernes overlevelse var dog en – for dem ukendt - aftale om, at de ikke ville blive deporteret til udryddelseslejrene, sådan som jøder af alle andre nationaliteter i lejren, blev det.
Da lejren skulle tømmes hen mod krigens slutning, i januar 1945, lykkedes det den svenske greve Folke Bernadotte at få tilladelse til at sende busser til Theresienstadt og hente skandinaver, herunder de danske jøder, hjem. Disse hvide busser, hvorpå der var malet røde kors flag og svenske flag kørte op gennem det krigshærgede Tyskland og det besatte Danmark til friheden i Sverige.
Det var kun skandinaver og få ægtefæller af anden oprindelse, der fik adgang til Bernadottes hvide busser, og efterfølgende er mange af de danskere, der overlevede, plaget af en helt ufortjent skyldfølelse, fordi de overlevede, mens millioner andre blev slået ihjel. En af dem, Paul Aron Sandfort, var kun en dreng, da han blev sendt fra København til Theresienstadt. Under sit ophold kom han med i en operaforestilling, Brundibar, som en anden fange i lejren arrangerede. I år 2000 satte det Kongelige Teater i København børneoperaen Brundibar op i en ny version.
Du kan læse mere om Holocaust på aldrigmere.dk