Alt hvad du bør vide om Pesach

Historien om Pesach

Man fejrer Pesach idet man husker tilbage på Guds befrielse af israelitterne. De israelittiske slaver havde været i Egypten i mange år, og er ifølge rabbinske udredninger talt til at være hele 230 år. Israelitterne kom til Egypten i første omgang, fordi Joseph blev Faraos højre hånd, og han inviterede sine brødre og sin far til landet. Israelitterne blev modtaget som æresgæster i begyndelsen, men desværre blev farao efter kort tid bange for de mange fremmede, som var kommet til hans land, og han gjorde dem i stedet til slaver. Efter mange generationer som slaver, blev Moses født og han skulle blive den, som frelste israelitterne fra deres fangeskab i Egypten. 

Israelitten Moses blev som lille sat i en sivkurv i Nilen af sin mor, for at undgå et barnemord, som farao havde igangsat. I sivkurven blev han fundet af faraos datter og hun tog ham til sig som sin egen søn, hvorfor Moses voksede op som prins af Egypten hos faraoens hof. 

Da Moses blev voksen, viste Gud sig for ham i en brændende tornebusk, og her så Moses for første gang sin skæbne for sig. Han skulle stå i spidsen for israelitterne, som Gud ville føre ud af Egypten og tilbage til det land, han havde lovet dem. 

Farao ville dog ikke tillade, at jøderne flygtede fra hans land, og derfor udsatte Gud Egypterne for de ti plager: at vandet forvandledes til blod, at der kom frøer, utøj, vilde dyr, pest, bylder, hagl, græshopper, mørke over hele Egypten og drab på de førstefødte.

Ifølge Anden Mosebog udvandrede 600.000 israelittiske mænd, foruden israelittiske kvinder og børn, fra Egypten og væk fra slaveriet. Moses splittede det Røde Hav og israelitterne lykkedes at udvandre fra slaveriet. De vandrede gennem Sinai-ørkenen, hvor de modtog toraen, som skulle blive fundamentet for jødernes sociale, religiøse og nationale liv.

Pesach er derfor en af de tre ældste pilgrimsfejringer, hvor man plejede at tage til templet i Jerusalem for at tilbyde ofringer til Gud. I dag er helligdagen centreret omkring hjemmet, familien og sederfadet.

Forberedelserne inden Pesach

Ingen anden helligdag involverer ligeså meget forberedelse, som Pesach gør. Torahen siger nemlig, at man hverken må spise brød eller andet kornbaseret mad, men også at ”intet må findes i hjemmet”. 

Det er grunden til, at mange madvarer er forbudte at have i hjemmet i pesachugen. I det jødiske lovkompendium Shulchan Aruch, står der skrevet, at man er forpligtet til at begynde forberedelserne en måned inden helligdagen starter. Dog veksler det meget fra familie til familie hvor meget man går op i disse forberedelser og i reglerne for Pesach. 

Men hvilke forbud gælder så egentlig under Pesach? I biblens regler forbydes to ting ”se’or” og ”chametz”, begge ting kan oversættes som ”syret”. Chametz er alt, som har været under en gæringsproces, og se’or er selve midlet til gæringen. Forbuddet mod chametz gælder ifølge rabbinerne alle gærede produkter fra fem slags korn: hvede, byg, havre, rug og spelt. Derfor skal alle varer, som indeholder disse slags korn, fjernes og ryddes væk fra hjemmet. 

Pesach er altså et stort arbejde for mange jøder. Det er en hel uge uden pasta, brød, havregryn og øl, og hele hjemmet bliver grundigt rengjort, for at man på den måde undgår kontakt med krummer fra kiks, kager og knækbrød. 

Sederfadet og pesachmåltidet 

Pesachfejringen indledes med et symbolsk festmåltid, der kaldes seder. Seder betyder ”orden” på hebraisk eller "rækkefølge" på jiddisch. Orden er et godt ord til at beskrive hvordan sederfadet ser ud, som er et nøje koreograferet fad af mad som symboliserer forskellige ting. 

Hver fødevare på sederfadet har sin helt egen betydning. Det første er: 

Matzah

Matzah er et fladbrød uden nogle former for gær. Til sedermåltidet er de placeret under et klæde under fadet. Man placerer tre matzot (endelsen "-ot" er hebraisk flertalsform) oven på hinanden, og de tre matzot symboliserer tre grupper af jøder: Rabbinerne, levitterne og israelitterne. De tre matzot symboliserer også de tre typer af mel, som Abraham bad Sarah bruge under bagningen af matzah, da de tre engle besøgte dem. 

På et fad placeret oven på klædet og de tre matzot, placerer man de følgende varer:

Et kødben (zeroah) 

Et brændt stykket kødben lægges på fadet og symboliserer lammet, som blev ofret under udvandringen fra Egypten og hvis blod blev smurt på dørstolperne i de jødiske huse, da dødsenglen passerede forbi.

Ægget (Beitzah) 

Et hårdkogt æg symboliserer festofret, som i bibelsk tid blev ofret, stegt og spist ved det hellige tempel i Jerusalem. 

De bitre urter (Maror og Chazeret) 

De bitre urter skal repræsentere den bitre tid under slaveriet i Egypten. 

Charoset 

En blanding af æbler, pærer, nødder og vin, som symboliserer den mørtel, som jøderne brugte til at lave mursten for farao og hans folk i Egypten. 

Grøntsag (Karpas) 

De fleste bruger persille, som hedder Karpas på hebraisk. Denne grøntsag symboliserer håb og fornyelse for fremtiden.

Haggadah – hvorfor er denne aften anderledes? 

Haggadah er den jødiske tekst, man læser ved middagsbordet under sedermåltidet. Det er den, der sætter ordenen og fremdriften for aftenen, og gennem læsningen fuldfører man buddet om, at ”fortælle sin søn” om jødernes befrielse fra Egypten. Det er altså en form for iscenesættelse af pesachfortællingen, som afspejles i sederfadet. 

I løbet af aftenen læser man højt af haggadahens historier, sange og regler. Børnene bliver familiens midtpunkt, og der gøres alt for at vække deres interesse og nysgerrighed. Dette gøres også, fordi aftenen kan være meget lang for børn, da haggadahen er en lang bog. 

Helligdagen har med andre ord et pædagogisk sigte: det er faderens pligt at fortælle historien videre om befrielsen. 

Det er en del af ritualet, at familiens yngste barn skal spørge, hvorfor denne aften er anderledes end alle andre aftener. Hertil gives der fire svar, som skal diskuteres: 

• Alle andre aftener spiser vi syret og usyret, denne aften er alt usyret.
• Alle andre aftenener spiser vi alle slags urter, denne aften særligt bitre urter.
• Alle andre aftener dypper vi end ikke en eneste gang, denne aften to gange. 
• Alle andre aftener spiser vi såvel frit siddende som tilbagelænede, denne aften er vi alle tilbagelænede. 

Når alle ritualerne omkring sederfadet er overstået, sættes fadet væk, og her begynder selve middagen. Det kan variere fra familie til familie, hvor lang tid der går, men generelt er pesach kendetegnet som en lang aften. Når maden er spist færdigt, skal børnene ofte finde et stykke af matzahbrødet, som er blevet gemt væk i begyndelsen af måltidet. Den, som finder brødet, får en præmie. 

Byder de messianske tider velkommen

Inden man færdiggør måltidet, byder man profeten Elias indenfor, da hans tilstedeværelse vil varsle Messias' ankomst. Derfor vil de fleste jøder sige, at de byder messianske tider indenfor. Man gør det helt konkret ved at sætte et ekstra vinglas på bordet, og man åbner døren og lukker den igen. 

Pesach har en helt særlig plads for mange jøder, fordi det benytter sig af både historier og ritualer. Beretningen om udvandringen af Egypten er især også en vigtig helligdag for jøderne, fordi det er her, de første gang omtales som et samlet folk med et fællesskab og fælles skæbne.