Holocaust – fra medborgere til udryddelse
'Holocaust' eller 'Shoah' er navnet for nazisternes mord på 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig. Vejen frem mod den planlagte og systematiske udryddelse begyndte allerede med Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933. Det var hans og andre højtstående nazistiske lederes erklærede mål, at Europa – og siden resten af verden – skulle gøres Judenrein, ved at alle jøder, uanset alder og køn, skulle slås ihjel.
I løbet af ganske få år fra 1935 – 1945 gik jøderne fra at være en fuldt integreret del af det tyske samfund til at blive dræbt som mennesker ”uværdige til livet”. I løbet af de ti år blev der brugt både propaganda, politiske beslutninger, koldt bureaukrati og militær magt. Udryddelsen af Europas jøder blev dels udført i en omhyggelig planlagt og stramt organiseret operation og dels i rå massenedskydninger.
Det er vanskeligt at sige præcist, hvornår Holocaust begyndte, men en række hændelser i 1930erne og ’40erne var afgørende for vejen fra fuldt medborgerskab til udryddelse.
Nürnberglovene
I 1933 blev Adolf Hitler valgt til Rigskansler i Tyskland. Blot to år efter indførtes Nürnberglovene, der bid for bid udgrænsede jøderne i forhold til andre tyske statsborgere. Lovene var begyndelsen på en officiel, statslig diskrimination af den jødiske minoritet. De afgjorde bl.a., hvem der var jøde og hvem, der var ”arier”, og de begrænsede på flere og flere områder jøders levevilkår: det blev fx forbudt jøder og ikke-jøder at gifte sig eller have seksuelle forhold, ariere måtte ikke ansætte jødiske kvinder til husarbejde, jøder måtte ikke være ansat i offentlige stillinger, og de fik frataget deres stemmeret. Alle landets jøder og deres ejendom blev registreret, så man siden nemt kunne lokalisere dem og konfiskere deres ejendom. Jøder, der ikke havde udpræget jødiske navne, blev påtvunget navnene ”Sarah” eller ”Israel” og de skulle kunne fremvise særlige identifikationskort med et stort ”J” i. Det samme gjaldt deres pas, så de kunne identificeres, hvis de fx ønskede at krydse grænsen til andre europæiske lande.
Krystalnatten
Holocaust er sammensat af ordene holo, der betyder hel og kaustos, der betyder brændt. Det referer til ofringer til gud og kan oversættes til ”brændoffer”. Mange mener, at drabet på seks millioner jøder ikke bør omtales som ofringer til gud og foretrækker derfor det hebraiske ord Shoah, der kan oversættes til ”katastrofe”.
Nazisternes eget ord var Endlösung – ”den endelige løsning på jødespørgsmålet”.
En intensiv propaganda piskede i løbet af 30erne en stemning op i landet mod det jødiske mindretal, som i 1938 førte til, hvad der siden blev kendt som Krystalnatten. Natten mellem d. 9. og 10. november 1938 hærgede civile SS og SA tropper i samarbejde med aktivister fra nazipartiet de jødiske kvarterer, ødelagde næsten 7.500 jødiske forretninger og nedbrændte 250 synagoger. Ca. 30.000 jødiske mænd blev anholdt og sendt i koncentrationslejre (tysk: konzentrationslager). Om morgenen d. 10. november var gaderne overstrøet med glasskår, hvilket siden gav aktionen navnet Krystalnatten.
Etableringen af koncentrationslejre
De første koncentrationslejre blev etableret i 1933 indenfor Tysklands grænser; den første var lejren i byen Dachau. De internerede her var politiske fjender og andre, der blev anset for modstandere af nazismen, navnlig socialdemokrater og kommunister.
Blandt de første befolkningsgrupper, som nazisterne ikke mente passede ind i samfundet og som derfor blev anholdt og spærret inde i kortere eller længere tid, var kriminelle, homoseksuelle, hjemløse og alkoholikere. Fra 1938 blev også romaer interneret i lejre.
I løbet af 1930erne blev der etableret en række arbejdslejre, hvor de indsatte producerede materiale til bl.a. våbenindustrien. Navnlig fra 1942 blev fanger brugt målrettet i den tyske krigsindustri.
De første lejre, der udelukkende var udryddelseslejre, blev etableret i det nazistisk okkuperede Polen fra 1941-43.
Læs om den praktiske udførelse af Holocaust og Auschwitz-Birkenau her
Wannseekonferencen
Den egentlige ledelsesbeslutning om, at alle Europas jøder skulle slås ihjel, blev taget i januar 1942 på den såkaldte Wannsee-konference, der fandt sted i en villa i byen Wannsee vest for Berlin. På mødet deltog 15 højtstående nazister, der vedtog en plan for, hvorledes samtlige jøder i hele Europa skulle udryddes. Man beregnede, at det ville dreje sig om 14 millioner mennesker – fra Norge i nord til Grækenland i syd, og fra Frankrig i vest til Rusland i øst.
I dag er Villa Wannsee, hvor konferencen blev afholdt, omdannet til museum
Holocaust er det bedst researchede og dokumenterede blandt alle verdens folkemord. For den, der vil vide mere om optakten til Holocaust, er der mængder af faglitteratur, dokumentarfilm og selvbiografier at finde.