Tisha BeAv - sorgens dag

En katastrofal dag 

Tisha BeAv er dagen hvor en række katastrofale hændelser historisk har ramt det jødiske folk. I det religiøse jødiske værk Mishnah nævnes særligt fem hændelser, som har gjort dagen til den største sørgedag;

• Ifølge den bibelske beretning i 4. Mosebog kapitel 13. og 14., sendte Moses tolv spejdere til Kenaans land. Kun to spejdere, Josva og Kalev, aflagde en positiv beretning om landet. De ti andre spejderes beretninger gjorde israelitterne så trøstesløse, at de ikke ville indtage det forjættede land. Ifølge den jødiske traditions sagde Gud til dem: ”Jeres klager til mig er meningsløse. Denne dag vil i fremtidige generationer blive en klagedag for jer”, hvilket henviser til de fremtidige ulykker, der opstod på samme dag.

 

• Det første jødiske Tempel, som Kong Solomon ifølge den jødiske tradition byggede, blev ødelagt af den babylonske kong Nebukadnezer på Tisha BeAv i år 586 før vores tidsregning, og jøderne der boede i Judæa blev ført i landflygtighed i Babylon.

 

• Det andet jødiske Tempel, som blev bygget af Zerubabel, blev ødelagt af romerne på Tisha BeAv i år 70 efter vores tidsregning. Dette igangsatte den store adspredelse af jøder fra Israels land. 

 

• I årene 135-6 efter vores tidsregning forsøgte jøderne endnu engang at gøre oprør mod romerne; denne gang under ledelse af oprørslederen Simon Bar Kokhba. Bar Kokhbas oprør – og jødernes håb om selvstædighed – blev slået ned og en halv million jøder blev efter sigende slået ihjel på denne dag. 

 

• Efter oprøret plovede og saltede den romerske hærfører Turnus Rufus tempelpladsen i Jerusalem, så intet ville gro eller genopbygges der. 

Udover disse begivenheder, som Mishnah henviser til, er en række andre ulykkelige, historiske hændelser sket netop på Tisha BeAv

Blandt andet endte Det første korstog i 1096 med en kæmpe massakre mod jøderne i Rhinlandet, hvor op imod 10.000 jøder blev myrdet ifølge historiske kilder. Jøderne blev fordrevet fra England i 1290, fra Frankrig i 1309 og fra Spanien i 1492 – alt sammen på Tisha BeAv. 

Den 2. august 1941 fik Heinrich Himmler formelt tilladelse til at igangsætte die Endlösung, dvs. massedeportationer af jøder under Holocaust, hvor en tredjedel af verdens jødiske befolkning døde. 

Hvordan mindes Tisha BeAv? 

Alle disse katastrofer har været med til at gøre Tisha BeAv til det jødiske års største sørgedag.

I Talmud står der: "Når måneden Av begynder, lægger vi jøder låg på vores glæder." Mishnah Ta'anit 26b. Det betyder, at de ni første dage af måneden Av udgør en sørgeperiode, hvor praktiserende jøder ikke foretager handlinger, der betragtes som glædelige. De planter ikke træer eller blomster, vasker ikke tøj og bærer ikke nyvasket tøj eller køber nyt tøj. De spiser ikke kød og drikker ikke vin. Alle disse ting anses som upassende i sørgeperioden.

Tisha BeAv kan ikke holdes på Shabbat, så hvis sørgedagen falder på en shabbat udsættes fasten til dagen efter, altså om søndagen.

Selve Tisha BeAv varer 25 timer og i denne tid holder man en total faste – man må hverken spise eller drikke. Det er heller ikke tilladt at gå i bad eller vakse sig, man må ikke bruge creme, olier eller parfumer, ligesom man ikke må gå i sko eller tøj lavet af læder. Det ikke tilladt at have seksuelt samvær på Tisha BeAv. Modsat tilskyndes folk bl.a. til at besøge begravelsespladser på Tisha BeAv for at øge sorgen og tristhedsfølelsen. 

På Tisha BeAv er der skik for, at man ikke studerer Torah, da det anses som åndelig nydelse. Der er dog visse undtagelser; navnlig de bøger, der omhandler sorg og klage, såsom Klagesangene, Jobs bog og dele af Jeremias. 

Klagesangene læses højt i synagogen i løbet af aftengudstjenesten, og i mange sefariske menigheder læser man Jobs Bog i synagogen under morgengudstjenesten på Tisha BeAv.