Samfundsfag

I alle religioner er abort et konfliktfyldt emne. Skal man tage hensyn til barnet, til moderen, til familien? Er foretagelsen af en abort at sidestille med mord? Og hvornår skal liv regnes for liv? Dette kildemateriale – fra Biblen over talmud til moderne rabbinere – fremstiller de jødiske syn på abort.

Danske jøder lever ofte med en ubestemt fornemmelse af at være anderledes. Måske kommer deres familier et andet sted fra, måske fejrer de nogle andre helligdage end dem, der står i kalenderen. Men samtidig er de helt almindelige danskere; de er født her, taler ikke andre sprog end dansk, og har ikke andre pas end det danske.

De første jøder kom til Danmark i 1600-tallet. De havde spansk-portugisiske rødder og talte Ladino, et sprog, der er næsten er uddødt nu.

I 1800-tallets downtown København var der absolut ingen fine butikker, cafeer og velklædte mennesker. Her var usle baghuse, dårlige kloakforhold og en vrimmel af mennesker. Her boede Københavns allerfattigste, og det var her, en stor bølge af jødiske immigranter fra Østeuropa bosatte sig.

I begyndelsen af 1800-tallet blev der oprettet to jødiske skoler i Danmark - en for piger og en for drenge. Det var decideret fattigskoler, idet børnene af jødiske familier, der havde råd til det, blev undervist af private huslærere.

Trods begyndervanskeligheder lykkedes det i 1800-tallet for jøderne at blive en integreret del af det danske samfund og bidrage både økonomisk og kulturelt.  

Den 5. juni fejrer vi landet over Grundlovsdag. Men hvordan så jødernes retsstilling egentlig ud inden Grundloven af 1849? Hvilke skridt havde der været på de danske jøders vej til retlige ligestilling og integration i det danske samfund? Læs med og få et indblik i Grundlovens betydning for de danske jøder.

Det anslås, at der i dag er ca. 7000 jøder i Danmark, hvilket svarer til ca. 0,12% af den danske befolkning. De består primært af efterkommere af flygtninge fra Rusland og Østeuropa.

Erindringskulturen om Holocaust har ændret sig gennem historien efter 2. verdenskrig.

I 1600 – og 1700-tallet måtte jøder og andre af en anderledes tro end den lutherske ikke frit slå sig ned i Danmark, hvor de havde lyst – man skulle have en særlig tilladelse. I 1600-tallet havde kongen og myndighederne givet tilladelse til, at jøder kunne få lov at bo i København, Fredericia, Nakskov og visse byer i Slesvig-Holsten, f.eks. Glückstadt og Altona.