Jødedommens syn på abort

De følgende kilder viser, at det jødiske syn på abort ikke er sort-hvidt. Som I vil se af kilderne, gør de jødiske vismænd og rabbinere meget ud af at definere, hvornår man kan tale om et menneske med fulde rettigheder. Det betyder, at et foster ikke anses som en person med fulde rettigheder før det øjeblik, det er født. Derfor er abort ikke at sidestille med mord. 

Jødedommen tillader dog ikke abort i alle tilfælde. Man mener, at man skal tage udgangspunkt i hver eneste konkrete sag for at finde ud af, om abort er passende. Man må vurdere kvinders helbredsmæssige konsekvenser ved at få barnet eller ved at få foretaget en abort – både fysiske og psykiske. Hvis en gravid kvindes liv eller helbred er i fare under graviditeten, eller man er nødsaget til at vælge mellem kvindes eller fosterets liv, er det moderens liv, man vælger. 

Hvis en kvinde er blevet gravid som følge af incest eller voldtægt, vil det være tilladt for hende at få foretaget en abort. 

Kort sagt er abort i jødedommen hverken fuld ud tilladt eller fuldt ud forbudt. Det afhænger altid af den enkelte, konkrete situation.

Hvornår begynder livet og hvem tager del i undfangelsen? 

Disse tre kilder diskuterer hvornår livet begynder, og hvad menneskelivet består af. Der lægges vægt på, at mennesket er skabt i Guds billede. 

Første Mosebog 2:7 

”Og Herren Gud formede mennesket af støv fra jorden, og Han gav det livets ånde i næsen, så at mennesket blev et levende væsen”

Den Babylonske Talmud, traktaten Niddah 31a

”Vore rabbinere lærte: Der er tre dele i mennesket, Den hellige [Gud], velsignet være Han, faderen og moderen. Faderen bidrager med sædens hvide substans hvorfra barnets knogler, sener, negle, hjernen i dets hoved and det hvide i dets øjne, skabes. Moderen bidrager med sædens røde substans hvorfra barnets hud, kød, hår, blod og det sorte i dets øjne skabes. Og Den hellige (Gud), velsignet være Han, givet barnet sjæl og ånde, funktionernes skønhed, syn, hørelse og evnen til at tale og bevæge sig, forståelse og dømmekræft. Når menneskets tid er inde til at forlade denne verden, tager Den hellige (Gud), velsignet være Han, sin andel tilbage, og efterlader faderen og moderens med deres del.” 

Sefer HaBrit (1797)

”Det kan nu ses gennem det synsinstrument, som forstørrer, og som vi kalder et forstørrelsesglas, at en dråbe af mandens sæd, når det stadig er i sin naturlige temperatur, at det indeholder små væsener ’i menneskets billede og efter dets lignelse’. De lever og bevæger sig i sædet. Du kan nu forstå hvor ret Talmud’ens vismand havde og hvordan alle deres ord var sande og retfærdige selv i sager der er svære at forstå eller forestille sig. Du vil også se hvorfor (den mystiske bog) Zohar opfattede denne ting at være så alvorlig [historien om Onan, der spilder sin sæd (1. mosebog 38,9)] og hvorfor Talmud’en betragter det som mord”

• Hvad siger Biblen om livet? Hvordan blev mennesket skabt? 
• Hvem tager iføge Talmud del i menneskets skabelse? 

To kilder om besjæling

Denne diskussion fra den jødiske tradition taler om hvornår et foster har en sjæl. 

Genesis Rabbah 34:10

”Hvornår er sjælen indsat i mennesket? Fra når barnet forlader sin moders livmoder eller før det tidspunkt? Rebbe svarede: Fra det tidspunkt barnet forlader sin moders livmoder. Antonius indvendende [se næste kilde] og Rebbe var enig - fra tidspunktet for undfangelsen”

Den Babylonske Talmud, traktaten Sanhedrin 91b

”Antionius sagde til Rebbe: Hvornår er sjælen indsat i mennesket – fra undfangelsestidspunktet eller når fostret tager form [dvs. 40 dage efter undfangelsestidspunktet eller 6 svangerskabsuger]? Rebbe svarede: Fra forstret er formet. Kejseren indvendte: kan kød stå tre dage uden salt uden at forrådne? Du må indrømme at sjælen indblæses ved undfangelsen. Rebbe sagde senere: Antonius har lært mig dette, og de hellige tekster støtter ham, for som de siges i Job [10:12] ’omsorgsfuldt vogtede du mit liv’ (foster)”

• Hvornår mener Rebbe og Antonius at mennesket har en sjæl? Hvad får Rebbe til at ombestemme sig?
• Hvis et foster har en sjæl, men ikke er har taget fuld form, er det så et menneske? 

Et foster og et menneskets status

Første Mosebog 9:6

”Hvis et menneske udøser et menneskes blod, skal hans blod udgydes, for mennesket er skabt i Guds billede”

Anden Mosebog 21:12

”Den, der slår et menneske ihjel, skal sandelig dø”

Anden Mosebog 21:22-25

”Når mænd er i strid, og de støder til en gravid kvinde, så at hun mister sine børn, uden at hun selv kommer til at skade, skal han afgjort straffes, således som kvindens mand vil pålægge ham det; han skal betale efter vurdering. Men hvis der sker anden skade, så skal han betale en persons værdi for en person, et øjes værdi for et øje, en trans værdi for en tand, en hånds værdi for en hånd, en fods værdi for en fod”

Anden Mosebog 21:22-25 i Septuaginta, den græsk-jødiske oversættelse fra 300-200 fvt.

”Når to mænd er i strid, og de støder en gravid kvinde, således at hun mister sit barn, som ikke er fuldt ud formet, så skal han betale en bøde. Han skal betale ifølge den retslige vurdering som kvindes mand pålægger ham. Men er barnet fuldt ud formet skal han betale liv for liv.” 

Maimonides Mishneh Torah - Hilkhot Melakhim 9, 4; 10; 11 

En søn af Noa (en ikke-jøde) som slår en person ihjel, selv et foster i sin moders mave, bør henrettes som gengældelse for dens død. … denne lov gælder ikke for jøder.

Responsum Rabbi Isaac Schorr, Koach Hashor, vol. 1, No 20. 1755

“Det skal ikke antages [som Maimonides gør] at Torah’en vil betragte fosteret som en person for dem [en søn af Noa] men ikke for os. Et foster er heller ikke en person for dem. Torah’en var blot mere streng i den praktiske afgørelse i deres henseende. Derfor vil terapeutisk abort også være tilladt for dem. Det handler nemlig ikke om hvorvidt man kalder et foster for et menneske; det handler snarere om de pligter Torah’en har foreskrevet i forbindelse med fosteret”

• Hvorfor må man ikke slå ihjel? 
• Sammenlign de to citater fra Anden Mosebog 21 (den hebraiske og den græske). Hvilke forskelle er der, og hvilken betydning har de.  
• Hvilken status giver Maimonides og Rabbi Isaac Schnorr et foster? 

Læs mere om jødedommens syn på mord

Læs mere om jødedommens syn på aktiv dødshjælp