Jødiske flygtninge i Danmark

På intet tidspunkt har der boet flere end 8.000 jøder i Danmark, og i årenes løb er antallet faldet. Årsagen skal findes både i assimilation; det vil sige, at danske jøder har fundet sammen med ikke-jødiske partnere og lagt jødedommen bag sig, og fordi folk er udvandret - primært til Israel.

Læs om udvandring til Israel her

Denne tendens er blevet modsvaret af små bølger af tilflyttere, der har fundet ly i Danmark i de historiske perioder, hvor det var muligt og tilladt.

Den jødiske tilstedeværelse i Danmark begynder i 1600-tallet og op gennem 1700-tallet hvor små grupper af sefardiske jøder, dvs. jøder med aner i Spanien og Portugal, kom til landet. Der var tale om familier, der enkeltvis fik opholdstilladelse.

Læs om de første jødiske grupper her

I 1800-tallet vendte billedet, og immigrationen kom nu næsten udelukkende fra øst. Det var de såkaldte ashkenaziske jøder, der generelt var dårligere uddannede og fattigere end de sefardiske jøder, der først havde fået lov at komme ind i landet. I begyndelsen af 1800-tallet boede der i alt ca. 4000 jøder i Danmark.

Fra 1904-1916 rejste omkring 10.000 østeuropæiske jøder igennem Danmark på deres færd til Amerika. Mellem 2.400 og 4.000 af disse jødiske indvandrere fra Østeuropa og Rusland endte med at bosætte sig i Danmark.

Pogrom

Ordet pogrom kommer fra russisk, hvor det betyder "voldsom ødelæggelse" og "personlig skade". Det blev brugt på jiddisch som et samlet udtryk for de mange jødeforfølgelser og etniske udrensninger, som fandt sted i det russiske imperium og resten af Østeuropa.

Op gennem 1930'erne var Europa i opbrud med nazismens fremmarch, der sendte jøderne på flugt som kastebolde mellem de lande, der ville have eller ikke have dem. Danmark lukkede i denne periode sine grænser for jøder uden dansk statsborgerskab. I 1940 var der ca. 8.000 jøder i Danmark, mens der i 1943, før flugten til Sverige, var ca. 6.400. De resterende godt 1600 mennesker var enten rejst frivilligt til et andet land eller blevet udvist til en uvis skæbne, fordi de ikke var danske statsborgere.

I begyndelsen af 1950'erne kom der et mindre antal jødiske flygtninge fra Ungarn og Tjekkoslovakiet i forbindelse med forfølgelse fra den kommunistiske regerings side.

I 1968-69 førte en bølge af antisemitisme i Polen ligeledes til forfølgelse af jøder. De blev anklaget for at være zionistiske spioner, og jøder, der havde overlevet nazismens rædsler, måtte på flugt endnu en gang. Ved den lejlighed kom 2000-3000 polske jøder til Danmark.

Endelig kom der efter murens fald i 1989 og frem til 1995 ca. 200 sovjetiske jøder. Dertil skal lægges en lille strøm af israelere, der har giftet sig med en dansker og taget ophold her.  

Flygtninge fra Ungarn

I 1956 var Europa for nylig blevet delt med det såkaldte jerntæppe, der skilte den kommunistiske og den vestlige verden fra hinanden. Mange i Ungarn følte, at de var landet på den forkerte side af jerntæppet i den kommunistiske fold og gjorde det år oprør for at kunne forlade Warszawapagten, en kommunistisk version af NATO.

Sovjetunionen fik hurtigt sat en stopper for tingene. Man invaderede Ungarn og fik kontrol med regeringen, men 200.000 ungarere blev ved den lejlighed sendt på flugt.

1400 af disse fandt vej til Danmark, heraf var ca. 10% af jødisk oprindelse. De blev hurtigt en del af det dansk-jødiske samfund, og deres efterkommere er i dag integreret i det øvrige danske samfund.

Jøder fra Polen

I 1969 kom der ca. 3000 polske jøder til Danmark. De var blevet tvunget ud af Polen på baggrund af en voldsom antisemitisk kampagne. Kampagnen blev sat i værk mod landets jøder efter Seksdageskrigen mellem Israel og dets arabiske nabolande. Israel vandt krigen, og det var et slag i ansigtet for Sovjetunionen, som havde leveret våben til de arabiske lande.  Det var som at sige, at de russiske våben ikke var gode nok. Sovjetunionen og Polen var politisk og militært allierede, og derfor besluttede regeringen i Polen at tage hævn ved at erklære alle med jødisk baggrund for zionistiske spioner og uvelkomne i Polen. Tusinder af mennesker fik besked på, at de ikke længere måtte arbejde i Polen, og de blev tvunget til at afskrive sig deres statsborgerskab, hvilket gjorde dem statsløse. I mange tilfælde skulle de også skrive under på, at de var zionistiske spioner og ville rejse til Israel – selv om mange af dem slet ikke var interesseret i det.

Danmark havde i den periode en meget tolerant flygtninge- og indvandrerpolitik og gav dem, der ville, tilladelse til at bosætte sig i Danmark. Ud af cirka 40.000 polakker på flugt kom 3.000 til Danmark.

De yngre flygtninge havde nemmere ved at integrere sig end de ældre. Den ældre generation var længere om at lære dansk og havde været vant til mange års liv under et kommunistisk styre, der ikke havde meget tilfælles med hverdagen i Danmark. De kunne heller ikke genkende det skønmaleri af kommunismen, som venstrefløjen i Danmark malede dengang.  For flygtningene var det bestemt ikke et ideelt samfund, de havde forladt, men et brutalt styre, der havde frataget dem deres rettigheder.

Der kom så mange flygtninge på en gang, at de blev indlogeret rundt omkring på små hoteller, pensionater og skibe, for at man kunne få plads til alle.  

Mange af de polske flygtninge havde en uddannelse og fandt forholdsvis hurtigt arbejde, og samtidig stiftede de et væld af kulturforeninger, hvor man holdt rødderne ved lige. Og de øgede antallet af medlemmer i den danske menighed, der ellers var faldende i perioden.

Israelere i Danmark

I Danmark bor der groft sagt to kategorier af israelere: Den ene er israelere, der er født i Danmark, og som har statsborgerskab i begge lande. Som dansk jøde kan man bosætte sig i Israel (gå på Aliyah) og få israelsk statsborgerskab uden at miste sit danske.

Den anden gruppe er israelere, der er født og opvokset i Israel, og som senere har besluttet at bosætte sig i Danmark. De er ofte kommet til Danmark, fordi de har giftet sig med en dansk statsborger og er blevet familiesammenført. Siden 1960'erne er ca. 40.000 primært unge danskere rejst til Israel for at leve og arbejde i en kibbutz – landbrugskollektiv – og nogle af dem tog en israelsk ægtefælle med tilbage.

Der er ingen officiel opgørelse over, hvor mange israelere af ikke-dansk oprindelse, der er bosat i Danmark, men den israelske ambassade i København vurderer, at det drejer sig om 2-3000. Nogle har meldt sig ind i en menighed i Danmark, og de fleste søger hinanden og mødes for at fejre helligdage og højtider sammen.