De første jøder i Danmark

Historie

De første jøder kom til Danmark i 1600-tallet. De havde spansk-portugisiske rødder og talte Ladino, et sprog, der er næsten er uddødt nu.

To hebræermønter med Christian d. 4. sejl og skrift på hebræisk

De første jøder kom til Danmark på et tidspunkt, hvor Christian den 4. havde sat sit kongerige i dyb gæld og ikke vidste, hvordan han skulle betale sine kreditorer. Han havde opført storslåede bygninger og havde fået Danmark til at deltage i krige, som vi havde tabt, og det havde tømt statskassen. Han havde brug for folk, der kunne skabe velstand ved at sætte industri op og låne ham penge. Og så kom det ham for øre, at der var jøder, der havde lyst til at slå sig ned og investere i landet. De fleste kom fra Nordtyskland, specielt byerne Glückstadt og Altona, der dengang grænsede op til Danmark.

Typisk var jøderne interesserede i at komme til Danmark i de perioder, hvor de blev udsat for overgreb af de andre indbyggere i byerne. Dengang boede der udelukkende kristne i Danmark, og en almindelig dansker kendte kun til jøder gennem Kirkens fremstilling, hvor de blev udstillet som en slags halvdæmoner, der var skyld i alverdens ondskab.

Men Christian d. 4 måtte gøre noget for at rette op på den økonomiske situation, og han udvalgte sig derfor få familier – dem, der havde gode indkomster - og lod dem bo i Danmark, mod at de betalte skat af deres ejendom og indkomst til ham. Personligt. De lånte ham også store summer til den slunkne statskasse. Til gengæld fik de lov til at dyrke deres religion, men kun i private hjem og for lukkede døre og vinduer, så det ikke "provokerede" de kristne danskere.

Dette var de første danske jøder, og vi ved, at mange af dem talte Ladino til hverdag og havde spansk/portugisiske rødder, fordi nogle af deres religiøse objekter var skrevet på denne dialekt. I dag kan man se nogle af disse objekter i samlingen på Dansk Jødisk Museum i København. De nyankomne familier måtte ikke selv bestemme, hvor de ville bo. De fik tilladelse til at bosætte sig i en bestemt by, med et såkaldt lejde-brev og skulle bede kongen om lov, hvis de gerne ville flytte.

Hen over årene flyttede mange familier alligevel rundt i landet, de lærte sig dansk, nogle konverterede til kristendommen, og andre holdt fast i deres religion. Mange af dem blev boende i Jylland bl.a. i Fredericia, Ribe, Randers, Aalborg og Horsens. Først senere blev København centrum for dansk jødisk liv. I mange af Danmarks provinsbyer findes der jødiske begravelsespladser fra dengang.