I Danmark

I det 21. århundrede er mange jøder blevet optaget af deres baggrund og historie. I takt med at diskussioner om etnisk tilhørsforhold fylder mere i den offentlige debat, kommer der fokus på kulturelle ståsteder.

Fra en time før solnedgang fredag aften til lørdag aften, når det er blevet så mørkt, at man kan se tre stjerner på himlen, er det shabbat, den jødiske ugentlige hviledag.

Flere og flere er opmærksomme på, hvad de spiser: Biodynamisk, vegansk, økologisk, gluten- eller laktosefrit. Nogle ønsker, at der tages hensyn til dyrene, andre til jorden, og andre vil gerne undgå tilsætningsstoffer. De dyreetiske regler og fødevareforbud, der danner grundlag for kosherreglerne, findes helt tilbage fra 3. Mosebog.

De første jøder kom til Danmark i 1600-tallet. De havde spansk-portugisiske rødder og talte Ladino, et sprog, der er næsten er uddødt nu.

I 1800-tallets downtown København var der absolut ingen fine butikker, cafeer og velklædte mennesker. Her var usle baghuse, dårlige kloakforhold og en vrimmel af mennesker. Her boede Københavns allerfattigste, og det var her, en stor bølge af jødiske immigranter fra Østeuropa bosatte sig.

I begyndelsen af 1800-tallet blev der oprettet to jødiske skoler i Danmark - en for piger og en for drenge. Det var decideret fattigskoler, idet børnene af jødiske familier, der havde råd til det, blev undervist af private huslærere.

Trods begyndervanskeligheder lykkedes det i 1800-tallet for jøderne at blive en integreret del af det danske samfund og bidrage både økonomisk og kulturelt.  

Den 5. juni fejrer vi landet over Grundlovsdag. Men hvordan så jødernes retsstilling egentlig ud inden Grundloven af 1849? Hvilke skridt havde der været på de danske jøders vej til retlige ligestilling og integration i det danske samfund? Læs med og få et indblik i Grundlovens betydning for de danske jøder.

I 1819 fandt den såkaldt Jødefejde sted i Danmark; den eneste virkelige pogrom i Danmark. Det var kun få år efter, at jøderne havde fået borgerrettigheder i 1814, som havde været et emne, der delte meningerne. Dele af det danske samfund havde aldrig accepteret, at jøderne kunne få borgerrettigheder uden først at konvertere til kristendom.

Det anslås, at der i dag er ca. 7000 jøder i Danmark, hvilket svarer til ca. 0,12% af den danske befolkning. De består primært af efterkommere af flygtninge fra Rusland og Østeuropa.