Et mangfoldigt jødisk kulturliv
I det 21. århundrede er mange jøder blevet optaget af deres baggrund og historie. I takt med at diskussioner om etnisk tilhørsforhold fylder mere i den offentlige debat, kommer der fokus på kulturelle ståsteder.
For mange jøder, hvis familier mere eller mindre har opgivet at praktisere en religiøst funderet jødedom, kan jødisk kultur spille en vigtig rolle som etnisk markør. Der kan være en særlig interesse for jødisk musik, mad, litteratur eller fritidsaktiviteter i jødisk regi. Men også for jøder, der i deres dagligdag lever religiøst, udgør et aktivt, jødisk kulturliv en væsentlig del af deres jødiske erfaringer. Et væld af kulturtilbud står åbne for alle jøder.
Ligesom det danske samfund generelt er præget af et rigt foreningsliv, er også dansk-jødisk liv kendetegnet ved et alsidigt foreningsliv. De ældste jødiske foreninger i Danmark er opstået for at varetage religiøse eller sociale behov: Begravelsesforeninger bistår og vejleder sørgende, sygeplejeselskab og håndværkerforening støtter familier i nød.
I dag bliver de behov delvis dækket af det offentlige system, men foreningerne findes stadig, og der kommer regelmæssigt nye til.
WIZO – Womens' International Zionist Organization – har afdelinger verden over, også i Danmark. Foreningens hovedformål er at støtte driften af børnehaver, hjem for voldsramte kvinder og andre sociale institutioner i Israel. I Danmark mødes WIZOs medlemmer ofte i grupper på otte til ti kvinder. Grupperne består typisk, fra kvinderne lige er flyttet hjemmefra til langt ind i alderdommen, og er på den måde et netværk, der ledsager dem gennem hele livet.
Mange foreninger har velgørenhed som hovedformål og samler ind til naturbeskyttelse i Israel eller jøder i Østeuropa, som har svære vilkår.
Andre foreninger har primært et socialt sigte og retter sig mod forskellige undergrupper blandt danske jøder: En klub for polsktalende jøder, en anden for israelere. Og helt andre igen dyrker fælles interesser og har medlemmer, der mødes for at spille bridge eller for at diskutere skønlitteratur. Filmaftener, foredragsrækker, forfattermøder, koncerter og teaterarrangementer er i perioder næsten hverdagskost.
Blandt de ældste, største og mest aktive er HAKOAH - den jødiske idrætsforening. Den har eksisteret siden 1924 og har tilbud til sportsinteresserede i alle aldre. Der er ikke noget oplagt jødisk ved at spille basketball, bordtennis eller den største attraktion, fodbold. Men når klubben alligevel lokker nye spillere til, er det blandt andet ønsket om at opleve et uforpligtende jødisk sammenhold, der trækker. Religiøs overbevisning eller livsførelse er ikke afgørende, tværtimod. Fodboldbanen danner en ramme, der holder sammen på jøder, lige fra skolebørn til bedsteforældre, der måske ikke har andet til fælles, end at de er jøder—og kan lide fodbold.
Hør Jonas på 21 fortælle om sin jødiske identitet
Ny synlighed
Indtil for få år siden var jødisk liv i København kun synligt for jøder selv eller dem, der så meget nøje efter: Menighedshus og plejehjem skiltede ikke med et jødisk tilhørsforhold, og selv på synagogens facade i Krystalgade skulle man se godt efter, for at få øje på, at der ligger en synagoge.
Det har ændret sig i det 21. århundrede med åbningen af Dansk Jødisk Museum i 2004 i en sidebygning til Det kongelige Bibliotek, en jødisk filmfestival i Cinemateket i København og klezmerkoncerter på kunstmuseet Louisiana. Også en årlig Jødisk Kulturfestival og en tilbagevendende Nytårskoncert i oktober trækker mange gæster til Krystalgade 12. Og trods det, at den Københavnske Kulturnat altid falder på en fredag aften, er det siden 2016 lykkedes at holde åbent hus i synagogen med mange besøgende. Publikum til de mange kulturbegivenheder er både jøder og alle mulige andre mennesker, som enten interesserer sig for det jødiske, eller som bare godt kan lide film og musik.
Den nye synlighed er udtryk for en blanding af selvtillid, ønsket om – og behovet for - oplysning, og det generelle multikulturelle samfund, vi alle er en del af.
Hør Daniel Jacob fortælle om at være ung jødisk homoseksuel
Synlig jødisk kultur er ikke en særlig dansk trend, men er udbredt i hele den jødiske verden: Museer, film-, musik- og litteraturfestivaler, sommerskoler for børn og voksne er populære overalt. Også online har jøder sat nye tidsskrifter i verden, åbnet jødiske datingportaler, startet aktive diskussionsfora, kosher madbloggere har mange læsere, selv modeblogs for ortodokse jødiske kvinder er dukket op. Der findes apps, der guider til nærmeste kosher restaurant, holder styr på den jødiske kalender eller leverer en daglig tekstudlægning.
Helt så vidt er det ikke kommet endnu herhjemme: På dansk leves det virtuelle jødiske liv mest i enkelte aktive Facebook-grupper.