2. Verdenskrig

Nürenberg-lovene fra 1935.

'Holocaust' eller 'Shoah' er navnet for nazisternes mord på 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig. Vejen frem mod den planlagte og systematiske udryddelse begyndte allerede med Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933. Det var hans og andre højtstående nazistiske lederes erklærede mål, at Europa – og siden resten af verden – skulle gøres Judenrein, ved at alle jøder, uanset alder og køn, skulle slås ihjel.

Fra 1935 – 45 blev over 6 millioner jøder slået ihjel i Europa. Der var mange måder, de omkom på, men de primære metoder var gasning i nazisternes udryddelseslejre og nedskydninger udført af militærenheder - de såkaldte "Einsatzgruppen."

Da nazisterne i oktober 1943 indledte arrestationen af de danske jøder, nåede de fleste at flygte til Sverige. Men 472 danske jøder blev arresteret og deporteret til Theresienstadt i det daværende Tjekkoslovakiet. Af dem omkom 53.

Jødernes flugt til Sverige foregik oftest i fiskerbådene, der sejlede over sundet fra små landsbyer på den nordsjællandske kyst. Især fiskerbyen Gilleleje spillede en central rolle.

Da Wannsee-konferencen fandt sted den 20. januar 1942 i en forstad til Berlin, var der allerede indført særlige love for jøder i Tyskland og i de fleste besatte lande. Det var jøderne i Danmark dog undtaget for. På konferencen diskuterede højtstående nazister ”den endelige løsning af Europas jødespørgsmål”, og da man forudså, at man i de nordiske lande kunne støde på problemer, blev det foreslået at udsætte aktioner her, da der alligevel var tale om et begrænset antal jøder.

Erindringskulturen om Holocaust har ændret sig gennem historien efter 2. verdenskrig.