I Verden

Hvad dækker ordet ”antisemitisme” over? Og findes der noget (eller nogen) der kaldes semitter? I forskningen er det slået fast, at ”antisemitisme” er et begreb for den type racisme, der er rettet mod jøder - og kun jøder. Alligevel kan mange blive i tvivl om ordets betydning, når man kigger på ordets forskellige dele, og nogle bliver også i tvivl om, om det dækker over had mod andre grupper. Det gør det ikke. Læs mere om ordets historie herunder.

IHRA står for "International Holocaust Remembrance Alliance", og samler regeringer og eksperter for at styrke og fremme undervisningen, bevidstheden og forskningen af Holocaust på verdensplan. 31 medlemslande af IHRA vedtog den 26. maj 2016 den retligt ikke-bindende arbejdsdefinition af antisemitisme der lyder som følger: ”Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund”.

Måske har du hørt om, at nogle tror Jorden er flad? Eller at magteliten i al hemmelighed er ’lizard people’? Dette er, hvad man kalder konspirationsteorier. Disse er tæt forbundet med antisemitisme og herunder stereotyper om jøden som "grådig" eller "intellektuelt overlegen". Disse konspirationsteorier kan udfolde sig på forskellig vis, og nogle er mere ekstreme end andre. Holocaust benægtelse er et eksempel på en meget ekstrem konspirationsteori, der benægter hele eller dele af de begivenheder, der fandt sted under 2. verdenskrig. Bliv klogere på alle disse fænomener og deres indbyrdes forhold nedenfor.

Hvert år den 27. januar mindes lande over hele verden ofrene for Holocaust, hvor 6 mio. jøder mistede livet. Dagen markerer, hvordan styrker fra Den Røde Armé befriede over 7000 jøder fra en af de mest effektive koncentrations- og udrydningslejre Auschwitz-Birkenau i Polen den 27. januar 1945. Selvom det er over 75 år siden at Holocaust fandt sted, er det vigtigere end nogensinde før at mindes historien.

Hvorfor er det jøder har en særlig tilknytning til den nutidige nationalstat Israel?

At være jøde er ikke det samme som at være israeler, selv om der er mange, der tror det. At være israeler er heller ikke det samme som at være jøde. Der er danske jøder, der aldrig har været i Israel, og heller ikke har noget behov for at rejse dertil. Men de fleste har et forhold til landet og forsvarer dets ret til at eksistere.

Zionismen har sine rødder 4000 år tilbage men opstod i slutningen af 1800-tallet som national ideologi og politisk bevægelse.

Ruth, Jael, Judith, Deborah og Esther - siden bibelsk tid har der været tradition for stærke og handlekraftige jødiske kvinder. Her er fem jødiske kvinder, som har formet den moderne kvindebevægelse og sat kvindernes internationale kampdag den 8. marts på dagsordenen.

Zionismen opstod i slutningen af 1800-tallet, hvor flere og flere jøder langsomt begyndte at forlade det religiøse liv i håb om at indgå på lige fod med andre medborgere. Derfor mødte den zionistiske bevægelse modstand blandt Europas nyemanciperede jøder, idet mange i højere grad identificerede sig som franskmænd, tyskere, hollændere, danskere osv. snarere end som ét særskilt folk med rødder i det daværende Palæstina.

Man skelner imellem Landet Israel – det man kender fra bibelen – og staten Israel – den stat, der er i regionen i dag og som blev oprettet i 1948.