IHRA's definition af antisemitisme

IHRA blev oprettet i 1998 af initiativ fra den tidligere svenske statsminister Göran Persson. I dag består IHRA af 35 medlemslande, som alle anerkender vigtigheden af international politisk koordinering i forsøget på at bekæmpe den stigende Holocaust benægtelse og antisemitisme (læs mere om dette her). IHRA har en række eksperter som deler deres viden om undervisning af Holocaust og forebyggelse af folkedrab. Herudover danner de et forum for medlemslandene, som dermed har mulighed for at kommunikere omkring deres nationale erfaringer og arbejde sammen for at udvikle de bedste internationale praksisser, der samtidig tager hensyn til nationale forhold.

Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund”

I 2016 vedtog IHRA deres arbejdsdefinition af antisemitisme, hvilket har været med til at hjælpe regeringer, organisationer og individer til at kunne definere antisemitisme, der ellers kan være meget komplekst.

I Danmark vedtog man med handlingsplanen mod antisemitisme fra 2022 IHRAs definition af antisemitisme, som den gældende definition i Danmark.

Uddybelse af arbejdsdefinitionen

Arbejdsdefinition af antisemitisme: ”Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund”. Dette kan være antisemitiske anklager mod jøder for eksempel at jøder er med i en sammensværgelse for at skade menneskeheden, hvilket ofte bruges til at give jøder skylden for, at ”noget går galt”. Andre eksempler kan være ulødig kritik mod Staten Israel, der opfattes som et jødisk fællesskab, dette vil kunne karakteriseres som antisemitisk. Dog vil en kritik af Israel i lighed med den, der rettes mod et hvilket som helst andet land, ikke kunne betragtes som antisemitisk. Dette kan komme til udtryk i tale, på skrift, i visuelle former og i handling. Det kan samtidig gøre brug af stereotyper og negative karaktertræk.

Aktuelle eksempler på antisemitisme i det offentlige liv, i medierne, på skoler, på arbejdspladser eller i religiøs sammenhæng kan alt efter den generelle kontekst blandt andet være; at fremsætte løgnagtige, dehumaniserende, dæmoniserende eller stereotype påstande om jøder generelt eller om jøders magt i kollektiv forstand. 

Vidste du?

Antisemitiske handlinger er strafbare, når de er defineret ved lov, f.eks. er benægtelse af Holocaust ulovligt i en lang række lande.

Kriminelle handlinger er antisemitiske, når angrebsmålene, hvad enten der er tale om mennesker eller ejendomme – f.eks. skoler, kirkegårde – udvælges, fordi de er, eller opfattes som, jødiske eller forbindes med jøder.

Antisemitisk diskrimination er, når jøder nægtes muligheder eller tjenesteydelser, som andre har adgang til, og er ulovligt i mange lande.  

IHRAs arbejde og proces

IHRA-eksperter udarbejder disse arbejdsdefinitioner i samråd med medlemmer af civilsamfundet. Denne proces kan tage flere år og ledes normalt af en af IHRA’s arbejdsgrupper eller udvalg. Under hele processen opdaterer eksperterne deres delegationsledere om fremskridt. Teksterne præsenteres derefter for delegationslederne i IHRA-medlemslandene til godkendelse. Dette sker normalt på en af IHRA’s halvårlige møder, hvor yderligere ændringer kan foretages. Alle IHRA-beslutninger er ikke-juridisk bindende og bliver truffet ved konsensus mellem medlemslandene. IHRA’s definition af antisemitisme skal ses som et praktisk værktøj for individer, organisationer og beslutningstagere når det kommer til emner om Holocaust-benægtelse, antisemitisme og diskrimination.

Siden vedtagelsen af ​​IHRA's arbejdsdefinition af antisemitisme i 2016, er dette praktiske værktøj blevet brugt til at øge bevidstheden omkring de forskellige måder, antisemitisme kan manifestere sig på, og hjælpe enkeltpersoner, organisationer og regeringsorganer med bedre at identificere – og adressere – antisemitisme i deres samfund. Arbejdsdefinitionen af ​​antisemitisme, vedtaget ved konsensus, repræsenterer en fælles forståelse af det centrale spørgsmål om antisemitisme blandt IHRA's medlemslande. IHRA-arbejdsdefinitionen er siden blevet brug på en række forskellige områder. Den indgår i træningsprogrammer for politi og dommere, hjælper organisationer med bedre at overvåge antisemitiske hændelser, understøtter beslutningsprocesser, hjælper med at identificere aspekter af antisemitisme og hjælper med at dirigere finansiering til civilsamfundet og menneskerettighedsorganisationer.

En praktisk håndbog

På trods af arbejdsdefinitionen manglede der eksempler på at benytte den i praksis. Derfor indførte EU-kommissionen i samarbejde med det tyske formandskab for IHRA i 2021, hvor de sammen udgav en håndbog om den praktiske brug af IHRA's arbejdsdefinition af antisemitisme. Denne håndbog viser, hvordan arbejdsdefinitionen er blevet anvendt i EU og Storbritannien af en række regeringer og medlemmer af civilsamfundet. Den giver eksempler på god praksis for implementering af arbejdsdefinitionen på forskellige områder, herunder retsanvendelse, retsvæsen, uddannelsesinstitutioner, international og statslig finansiering samt civilsamfundet. Håndbogen præsenterer IHRA's arbejdsdefinition af antisemitisme og relaterer dens vejledende eksempler til konteksten af antisemitiske hændelser og forbrydelser i den virkelige verden. Den indeholder også en tjekliste til brug af arbejdsdefinitionen på tværs af forskellige politikområder. Håndbogen er lavet på opfordring af EU-kommissionen, og afdelingen for forsking og information om antisemitisme (RIAS) fik til opgave at samle oplysninger til håndbogen samt at udarbejde den. En række IHRA-eksperter gennemgik og bidrog også til projektet.  

Yderligere information

Du kan læse mere om IHRA og deres arbejde via deres hjemmeside her.