Flugt og forfølgelse

Intet i den jødiske kalender kan sammenlignes med pesach, hverken i form eller indhold. Pesach er den ældste jødiske højtid og den første nationale mindefest. Den minder om det jødiske folks fødsel men også om de veer, der gik forud under slaveriet i Egypten. Den genopliver mindet om et helt folks overgang fra slaveri til frihed og selvstændighed.

Jødernes flugt til Sverige foregik oftest i fiskerbådene, der sejlede over sundet fra små landsbyer på den nordsjællandske kyst. Især fiskerbyen Gilleleje spillede en central rolle.

Da Wannsee-konferencen fandt sted den 20. januar 1942 i en forstad til Berlin, var der allerede indført særlige love for jøder i Tyskland og i de fleste besatte lande. Det var jøderne i Danmark dog undtaget for. På konferencen diskuterede højtstående nazister ”den endelige løsning af Europas jødespørgsmål”, og da man forudså, at man i de nordiske lande kunne støde på problemer, blev det foreslået at udsætte aktioner her, da der alligevel var tale om et begrænset antal jøder.

I 1819 fandt den såkaldt Jødefejde sted i Danmark; den eneste virkelige pogrom i Danmark. Det var kun få år efter, at jøderne havde fået borgerrettigheder i 1814, som havde været et emne, der delte meningerne. Dele af det danske samfund havde aldrig accepteret, at jøderne kunne få borgerrettigheder uden først at konvertere til kristendom.

Vi tænker ofte på korstogene som kampen om det Hellige Land og magten over Jerusalem. Men de kristne korstoge fandt også sted i hjertet af Europa. I 1096 fandt en stor massakre sted mod de jødiske samfund i Rhinland i det nuværende, vestlige Tyskland. Massakren kaldes ofte det Tyske korstog.

Erindringskulturen om Holocaust har ændret sig gennem historien efter 2. verdenskrig.