Dennis og Offenbach-arkivet

Offenbach-depotet og redningen af jødisk kultur efter Holocaust

-

Jødisk Informationscenter byder igen velkommen til et spændende og lærerigt foredrag under arrangementsrækken 'Torsdags Talks' . Foredraget kan følges live på Zoom eller Facebook hjemme i stuerne d. 18. februar kl. 19!

Det er velkendt, at nazisterne under 2. verdenskrig dræbte 6 millioner jøder i Europa. Men hvad skete der med alle de europæisk-jødiske genstande og dermed store dele af den jødiske kulturarv?

I denne Torsdags Talk vil forfatter og kulturformidler Dennis Jacob Rosenfeld fortælle om Offenbach-depotet, og hvordan det lykkedes en række jødiske organisationer og enkeltpersoner at bevare jødisk kultur efter holocaust.

I marts måned 1946 oprettede den amerikanske regering i Tyskland Offenbach Archival Depot. Formålet med dette depot var at restaurere og katalogisere de store mængder bøger, arkivmaterialer og rituelle objekter, som nazisterne havde plyndret. Alle disse genstande var symbolet på tyskernes ækle mål om at udrydde ethvert spor af det jødiske folk.

Da depotet var mest omfattende indeholdt det over 3 millioner bøger af jødisk oprindelse fra 19 forskellige europæiske lande. En lang række jødiske aktører lagde alle deres kræfter i denne monumentale opgave om at få genstandene tilbage til de retmæssige ejere.

I denne Torsdags Talk kan du blive klogere på, hvordan dette omfattende og vigtige depot blev til, og hvilken betydning det har haft for jødisk kultur i dag!

Se med på Zoom:
Link: https://us02web.zoom.us/j/89746740105?pwd=R25SaDBuWnMrOWZCdDg2K3Q5N09mdz09
Password: 661399

Eller live på Facebookhttps://www.facebook.com/detjodiskesamfund

Information

Sted
Hjemme i din stue
Tidspunkt
Torsdag d. 18. februar kl. 19