Kvindesynet i jødedommen

Både i spørgsmålet om ligestilling, seksualitet og abort findes en bred variation af teologiske og ideologiske fortolkninger, der indbefatter alt fra feministiske perspektiver til mere traditionelle konservative tilgange. Da jødisk praksis og kultur ikke kan defineres som én praksis eller én kultur, indeholder spørgsmålet om kvindesynet i jødedommen også flere svar. Bare i Danmark findes der en række jødiske menigheder, der alle ser forskelligt på kønnenes roller og ansvar (læs mere om de forskellige menigheder her).

Ser man på jødedommens kønsrollefordeling i det gamle Israel (bibelsk tid), er der tale om et patriarkalsk samfund – dvs. at manden udgør familiens overhoved. Den teologiske forklaring på denne rollefordeling bygger på syndefaldsmyten om Adam og Eva (1. Mos.), hvor kvinden får besked fra Gud om at begære sin mand, og at manden skal herske over hende. Kvindesynet i det gamle Israel afspejler på mange måder en generel struktur, der ligeledes eksisterede i mange andre samfund og kulturer verden over på samme tidspunkt. Ligeledes er det heller ikke unikt for den jødiske historie, at religiøse tekster er blevet fortolket og brugt som bevis og legitimering på kvinders laverestående position i samfundet.

I dag ser det noget anderledes ud, og man kan finde jødiske menigheder rundt omkring, der forholder sig meget forskellig til spørgsmålet om kønsroller.

Kvindesynet i ortodoks jødedom

I den ortodokse jødedom holder man i nogen grad fortsat fast i en traditionel kønsfordeling, hvilket kan begrundes med, at mænd og kvinder har forskellige religiøse forpligtelser. Det er mandens forpligtelse at deltage ved gudstjeneste i synagogen samt at bede, og det er kvindens forpligtelse at holde hjemmet Kosher i hele dets betydning (læs mere om hvad kosher betyder her). Dette er også forklaringen på, at mænd og kvinder sidder adskilt i synagogen ved gudstjeneste, da mændene skal sidde forrest for at kunne være fokuseret på deres religiøse pligt. Det skal understreges, at manden og kvindens forpligtelse og ansvar anses som lige værdige - især er der en stor respekt omkring moderskabet, da det er igennem moderen, at børnene bliver jøder. Man taler derfor om forskellige forpligtelser, der er knyttet til hvert køn, men som for Gud er ligestillet. Grundet denne fordeling af religiøse forpligtelser er det i den ortodokse jødedom kun mænd, der kan blive rabbinere, og ligeledes er det også kun drenge der læser op ad toraen ved deres bar mitzvah (læs mere om bar/bat mitzvah her).

I den ortodokse jødedom skal kvinderne ikke bære kippah (kalot) ligesom mændene. Kippah’en symboliserer bl.a., at mennesket står under Gud, og da det kun er manden, der er forpligtet til gudstjeneste, er det derfor kun ham, der bærer kippah’en. I nogle ortodokse samfund tildækker gifte kvinder håret med tørklæde eller paryk, da det ifølge bestemte fortolkninger af jødisk lov anses som uværdigt for en gift kvinde at vise håret offentligt. Dette stammer fra en praksis, der kan spores over to tusind år tilbage – en praksis der er blevet formet igennem forskellige kulturer og modefænomener. Dog skal det siges, at denne praksis primært er noget, man finder i meget ortodokse jødiske samfund i f.eks. Israel og USA, hvor der ligeledes er mange tolkninger af, hvordan det skal foregå. I Danmark er det en meget lille gruppe gifte kvinder, der dækker hele håret hele tiden, hvor andre tager en hat eller et hårbånd på når de kommer ind i synagogen, og andre (de fleste) slet ikke praktiserer at dække håret.

Selvom den ortodokse jødedom fastholder bestemte traditioner ifbm. kønsroller, så tilpasser de sig naturligt den samfundsmæssige udvikling i det pågældende land og genbesøger ligeledes de religiøse tekster set i lyset af nutiden. Langt de fleste går derfor også ind for ligestilling mellem kønnene, hvad angår arbejdsmarkedet, løn og uddannelse.

Kvindesynet i konservativ jødedom

Den konservative jødedom placerer sig i spørgsmålet om kvindesynet midt imellem ortodoks og reformjødedom. I den konservative jødedom er den religiøse forpligtelse mellem mænd og kvinder ikke trukket helt så hårdt op som i den ortodokse. Her lader man det være op til den enkelte menighed at bestemme, hvorvidt mænd og kvinder sidder adskilt i synagogen, eller hvorledes kvinder kan varetage de samme religiøse forpligtelser som mænd. Det varierer derfor i høj grad fra menighed til menighed, hvordan synet på køn praktiseres. Eksempelvis eksisterer der konservative menigheder med kvindelige rabbinere (eks. Julie Schonfeld).

Kvindesynet i reform jødedom

I reformjødedom er der endnu større rum til fri fortolkning af kønnenes forpligtelser. Her mener man ikke, at ens køn spiller en rolle for den religiøse praksis. Det er i stedet op til det enkelte individ, hvordan de vil praktisere deres religion. I reformmenigheder sidder mænd og kvinder sammen ved gudstjenester, og det er ligeledes ikke unormalt med kvindelige rabbinere. I den danske reformmenighed Shir Hatzafon sidder den kvindelige rabbiner Sandra Kviat (hør mere om, hvorfor Sandra blev rabbiner her).

Det er vigtigt at fremhæve, at kønnene i jødedommen anses som lige overfor gud, på samme måde som i islam, uanset hvilken retning af jødedommen man tilhører. Der hvor de forskellige retninger adskiller sig fra hinanden, er måden de religiøse tekster fortolkes. Da fortolkning og diskussion af de hellige tekster udgør kernen i jødedom, er der aldrig ét svar eller én fortolkning – heller ikke når man taler om køn og kvindesyn., da der er tale om en levende og dynamisk religion, der afspejler den tid, kultur og samfundsudvikling jøder eksisterer i.

Seksualitet

Når man taler om køn, er synet på seksualitet altid relevant at se nærmere på. Jødedom adskiller sig her fra mange andre religioner, da kvinder tilskrives en seksualitet, som ikke kun omhandler befrugtning. Det skal dog understreges, at det, at sætte børn i verden er en meget central del af det jødiske ægteskab. Men derudover anses sex også som en smuk handling mellem ægtefæller og Gud, som kan betragtes som helligt i sig selv. Ifølge Talmud har kvinden krav på sex hver fredag ved Shabbat, da kvinden besidder en seksualitet der skal tilfredsstilles. Denne tolkning kan både anses som en positiv ting i et feministisk perspektiv, hvor kvinders seksualitet ikke gemmes væk eller tabuiseres, hvilket har været en tendens igennem historien. På den anden side gælder dette kun ved ægteskab, hvilket ikke fjerner udskamning af ugifte kvinders seksualitet. Ligeledes kan det

være problematisk, hvis det anses som et “krav” set i lyset af nutidens fokus på samtykke. På baggrund af dette, er der rig mulighed for forskellige fortolkninger, inkl. en feministisk.

Feminisme i jødedommen

Feministiske bevægelser er ikke noget, der kun eksisterer uden for religiøse samfund. I jødedommen har flere kvindeforkæmpere brugt gamle jødiske tekster til at fremhæve feministiske perspektiver i jødedommen. Især fortællingen om Lilit bruges af jødiske feminister. Lilit nævnes først i profeten Esjas bog og optræder senere i den jødiske legende om Adams første kone. Ifølge legenden skabes Lilit til at være Adams kone før Eva, men hun forlader ham og flyver væk. Da de begge er skabt af jord, mener Lilit, at hende og Adam er ligestillet, og hun nægter derfor at underlægge sig Adam fordi han er mand. Denne legende skaber et godt grundlag for oprør mod patriarkalske traditioner i jødisk kultur, og er derfor populær blandt jødiske kvindeforkæmpere.

Abort

Når man taler om kvindesyn i relation til forskellige religioner, er det nærtliggende at inddrage perspektiver på abort. Ifølge ortodokse jøder er abort som udgangspunkt ikke at fortrække, da man anser det at sætte børn i verden som en vigtig del af jødedommen. Dog er der langt flere nuancer i dette spørgsmål - også inden for ortodoks jødedom. Grundet spørgsmålets kompleksitet har vi en hel artikel om emnet og de relevante kilder, som du kan læse her.