De Jødiske Trossamfund

De tre hovedretninger indenfor jødedom

Enhver religion forandrer sig med tiden, og jødedom er ikke den samme i dag som for 100 år siden. Nogle af de store omvæltninger inden for den jødiske verden skete i 1800-tallet, da jøder langsomt fik borgerrettigheder i de vestlige samfund og levede mindre isoleret end tidligere. Det har resulteret i, at vi i dag har tre forskellige retninger indenfor jødedommen, hvor hver af disse har en række forgreninger og "underafdelinger". 

Reformjødedom

Reformjødedom betragter ikke Torahen som åbenbaret lov, men som etisk vejledning. Det gør det muligt at tilpasse forskrifterne en moderne verden, at indføre komplet ligestilling mellem mænd og kvinder og sætte fokus på en retfærdig grundholdning og livsførelse frem for konkrete ritualer.

Konservativ jødedom

Den konservative gren er en reaktion på reformjødedom og ser fortsat Torahen som gyldig, men giver mulighed for fleksibilitet i fortolkningen på baggrund af historiske overvejelser. Konservativ jødedom vægter ritualer højt og går ind for ligestilling mellem kønnene.

Ortodoks jødedom

I ortodoks jødedom fastholdes Torahens status som åbenbaret og fornyelser er kun mulige, hvis de kan begrundes i talmudisk litteratur. Ortodokse jøder lægger stor vægt på ritualer og på religiøs lærdom. Kvinder tæller ikke med i en minjan, og der er ingen kvindelige rabbinere.

Det er svært at sætte tal på, men det skønnes, at måske 15 % af verdens jøder er ortodokse. Det store flertal definerer sig som reform eller konservativ, og ganske mange føler ikke, at de hører til i nogle af de faste religionsformer.

Danske menigheder

Der er i dag tre aktive jødiske menigheder i Danmark. De repræsenterer hele spektret fra ultraortodokse til reformjøder.

Den oprindelige store menighed med synagogen og menighedshuset i Krystalgade er traditionel ortodoks. Den har ca. 2000 medlemmer, og man kan blive medlem her, hvis ens mor er jøde, eller hvis man har foretaget en ortodoks konvertering. Det er den største og ældste menighed i Danmark, og når man i medierne ser en rabbiner, der udtaler sig, vil det som oftest være overrabbineren for den ortodokse store menighed, der sammen med menighedens formand repræsenterer den jødiske minoritet udadtil.

En mindre og yngre menighed er den reforme eller liberale Shir Hatzafon, der byder alle med jødisk tilhørsforhold velkommen, hvad enten de vil konvertere eller har en mor eller en far, der er jøde. Det samme gælder folk med anden seksuel orientering end heteroseksuel. Mange udlændinge kommer her, og sproget er generelt engelsk, for at alle kan føle sig velkomne. Reformmenigheden har ca. 120 medlemmer og har forskellige rabbinere tilknyttet, blandt andet en kvinde, hvilket ikke er tilladt i de ortodokse menigheder.

I den anden ende af det religiøse spektrum finder vi den lille ultraortodokse menighed ved navn Machsike Hadas. Kun folk, der observerer en streng version af jødedommen, er velkomne her.

Det er også værd at tilføje, at der er Chabad, som er en ortodoks religiøs gruppe, der kan betegnes som hasidisk. De har tætte bånd ved Machsike Hadas. Chabad byder alle jøder velkommen. Dets mål er at få jøder, der ikke praktiserer religionen, til at blive mere religiøse. Chabadbevægelsen har et netværk mange steder i verden, hvor der er jøder. Man laver en masse sociale engagementer f.eks. shabbatmiddage, børnepasningstilbud og foredrag, alt sammen for at øge interessen for religionen blandt de jøder, der er blevet meget integrerede i storsamfundet og har mistet kontakten til religionen. Chabad er ikke ude på at få "nye" ikke-jødiske medlemmer, for jøder missionerer ikke. Det handler alt sammen om at øge interessen internt i det jødiske samfund for de religiøse rødder. 

Det Jødiske Samfund i Danmark

Det Jødiske Samfund i Danmark, eller Mosaisk Troessamfund, som det hed indtil 2014, er den ældste og største jødiske menighed i Danmark. Det Jødiske Samfund er en moderne ortodoks menighed, men kun ganske få af de knapt 2000 medlemmer lever ortodokst.

Menigheden har en stor synagoge, flere begravelsespladser og driver både en vuggestue, børnehave og skole for børn og plejehjem og seniorklub for de ældre. Der er et menighedshus med administration og mødelokaler, et månedsblad, elektroniske nyhedsbreve, slagterforretning og adskillige ansatte, fra kontorhjælp til rabbiner. Sammen med mange frivillige varetager de alle opgaver, fra navngivning af nyfødte til begravelser.

Det Jødiske Samfund er veletableret og nyder respekt i offentligheden: Når synagogen eller den jødiske skole har jubilæum, er medlemmer af den kongelige familie til stede ved fejringen. Netop de to institutioner, synagogen i Krystalgade og Carolineskolen er de centrale omdrejningspunkter for mange i menigheden.

Shir Hatzafon

Siden 2001 har reformmenigheden Shir Hatzafon afholdt gudstjenester i København. Menigheden har ca. 120 medlemmer og op til 250 brugere. Ud over regelmæssige gudstjenester tilbyder menigheden studiekredse for voksne, undervisning for folk, der ønsker at konvertere til jødedom og inviterer ofte til fællesmåltider på sammenskudsbasis.

Shir Hatzafon tiltrækker især jøder, som forventer ligestilling mellem kvinder og mænd, men også jøder, som ikke altid føler sig hjemme i de andre menigheder. Der lægges stor vægt på, at alle kan være med, også mennesker, som stort set ingen traditionel jødisk opvækst har haft, og store dele af gudstjenesten foregår på dansk eller engelsk. Menigheden har ikke sin egen synagoge, men lejer lokaler, der bliver indrettet til hver gudstjeneste. Menigheden har to fastansatte rabbinere, der regelmæssigt rejser fra Israel og England for at holde gudstjenester og varetage menighedsopgaver i København. Samtidig spiller frivillige en afgørende rolle, og det er med til at give menigheden en fornemmelse af græsrodsbevægelse.

Chabad

Chabad er navnet på en gruppering inden for den pietistisk-mystiske jødedom, som udviklede sig i Østeuropa i 1800-tallet. I modsætning til andre lignende grupperinger, som ofte lever tilbagetrukket fra det øvrige samfund, skyr Chabad ikke offentligheden og har i årtier med stor succes udsendt repræsentanter fra centrene i USA og Israel til jødiske menigheder i hele verden. I Danmark er bevægelsen repræsenteret af en rabbiner og hans familie. De har igennem flere år tilbudt et kulturelt og religiøst program og har i dag mange faste tilhængere.

Chabad ser ikke sig selv som en menighed, og der er heller ingen medlemmer, men set udefra optræder Chabad i realiteten som en uformel menighed eller som et miljø. Chabad har aktiviteter målrettet forskellige grupper: Børnehave og ferielejr for de mindste, mødregruppe, kvindegruppe, studiekreds for voksne, og store fester til helligdage for familier.

Chabad er ortodoks, adskillelsen mellem kønnene bliver gennemført konsekvent, og på mange måder tilstræber Chabad bevidst en jødisk praksis, der på overfladen virker gammeldags. Samtidig dyrker bevægelsen det spirituelle som fælles erfaring og formår at sætte de mange ritualer og forskrifter ind i en meningsfuld sammenhæng. Mange tiltrækkes af denne særlige kombination af, hvad de opfatter som traditionel jødedom kombineret med en New Age fornemmelse for en dybere mening med tilværelsen og et åbent forum for samtaler om det guddommelige i verden.

Machsika Hadas

Der findes en lille synagoge i nærheden af Søerne i København, som tilhører den lille menighed Machsike Hadas (”dem, der holder fast i troen”). Den over 100 år gamle menighed, der til daglig kaldes Maksikken, er stærkt ortodoks, og i det meste af det tyvende århundrede var det en aktiv menighed med egen børnehave, foreninger, forretninger og en travl synagoge. I dag er der kun en håndfuld familier tilbage, og menighedens aktiviteter falder i det store og hele sammen med Chabads.