Helligdage

Intet i den jødiske kalender kan sammenlignes med pesach, hverken i form eller indhold. Pesach er den ældste jødiske højtid og den første nationale mindefest. Den minder om det jødiske folks fødsel men også om de veer, der gik forud under slaveriet i Egypten. Den genopliver mindet om et helt folks overgang fra slaveri til frihed og selvstændighed.

Det jødiske år er fyldt med helligdage og fester. Nogle markerer tragiske hændelser som ødelæggelsen af templet i Jerusalem, andre fejrer glædelige begivenheder som jødernes befrielse fra slaveri i Egypten eller modtagelsen af De 10 Bud. De fleste af dem inkluderer noget med mad, enten i form af afståelse fra spisning, tilvalget af bestemte fødevarer eller simpelthen meget omfangsrige måltider. Her får du et overblik over årets vigtigste dage. Hvis du vil læse mere kan du trykke på linket, der fører dig til en uddybende tekst.

Sukkot - eller Løvhyttefesten, som mange danskere kender den som - er en fest til erindring om de mange års vandring i ørkenen efter udfrielsen fra Egypten.

Purim-festen hylder den listige dronning Ester og hendes snarrådige onkel Mordechai, og håner den onde Haman, der planlagde drabet på jøderne i Babylon.

Der er en dag i den jødiske kalender, der udmærker sig ved at have været særlig skæbnesvanger for det jødiske folk. Tisha BeAv – eller den niende dag i den jødiske måned Av – er ifølge den jødiske tradition dagen hvor begge jødiske Templer i Jerusalem blev ødelagt. Af den grund er Tisha BeAv den største sørgedag i kalenderen, hvor praktiserende jøder både faster og sørger i 25 timer.

Det jødiske nytår falder om efteråret, ofte i september måned. Det markeres både i synagogerne med festlige nytårsgudstjenester og hjemme med særlige retter, der bekræfter ønsket om, at alle må få et sødt og frugtbart år.