Collage af en bro

Filmvisning og talk: De overlevendes børn

-

Jødisk Informationscenter inviterer til talk og filmvisning af Judith Beermann Zeligsons film "De overlevendes børn". I samtale med filmskaber og storyteller Emma Klose Gorodkin vil Judith efterfølgende berøre temaer om flugt, identitet og generation.

Aftenens film er skabt af Judith Beermann Zeligson, som er psykoterapeut med speciale i generationspåvirkninger efter flugt, forfølgelse og krig. Filmen har grundlag i Judiths egne familieoplevelser og sit hverv med særlig fokus på krig, flugt og forfølgelse. Det er et projekt med fokus på generationspåvirkninger skabt sammen med DR1 dokumentar. 

De overlevendes børn

Stefans mor overlevede Auschwitz, mens han selv er født i Sverige efter krigen. Jane er født i Danmark under besættelsen - hendes far var modstandsmand og overlevede et ophold i koncentrationslejren Dachau. I filmen fortæller de om, hvilke spor krig og forfølgelse satte i deres familie og i deres eget liv - og filmen følger et møde mellem dem og overlevende fra koncentrationslejre under anden verdenskrig - jøder og modstandsfolk.

I samtale om flugt og generationer

"De overlevendes børn" vises som en del af en arrangementrække under temaet Flugt og Generationer, som kan opleves over efteråret og vinteren. Efter filmen vil Emma Klose Gorodkin, som står bag filmen "En jødisk kvindes fortælling", der handler om hendes egen familiehistorie, interviewe Judith om hendes film. På den måde forbindes instruktørernes film og deres egen familiehistorie sammen i en samtale om generationer og formidling. 

Praktisk

Hvornår: Tirsdag den 29. november kl. 19.00 - 21.15

Pris: Gratis, Tilmedling er nødvendig.

Hvor: Det Jødiske Hus i Krystalgade 12

Arrangementrække

Emma Klose Gorodkins film "En jødisk kvindes fortælling" vises ugen efter den 8. december, hvor Judith vil interviewe Emma om hendes film og historie. Ligeledes kan man den 27. oktober opleve arrangementet Flugterfaring på Tværs i samarbejde DFUNK. 

Information

Sted
Det Jødiske Hus, Krystalgade 12
Tidspunkt
Tirsdag den 29. november kl. 19.00 - 21.15
Tilmelding
Tilmelding via link
Pris
Gratis