Billede af Sanne Cigale og Flemming Møldrup

Antisemitisme på sociale medier

-

Kan den demokratiske samtale eksistere på sociale medier, eller er de efterhånden blevet degraderet til landet hvor trolls og ekkokamre hersker? Kom ind og hør med når Sanne Cigale Benmouyal og Flemming Møldrup sætter fokus på antisemitismen på sociale medier!

Sociale medier og hadtale?

I 2022 kan vi ikke komme udenom, at sociale medier er blevet en inkarneret del af vores hverdag og særligt for de unge. Men hvad gør vi, når sociale medier flyder over med negative stereotyper og fordomme, som får lov at blomstre og blive spredt uden mulighed for at stoppe dem? Hvem har ansvaret for at moderere den demokratiske samtale på de sociale medier, og hvad gør vi, når stereotyper og fordomme udvikler sig til konkret hadtale og lukkede fora?

I forbindelse med Jødisk Kulturfestival sætter Jødisk Informationscenter fokus på antisemitisme på sociale medier, når vi inviterer radio- og tv-værterne Sanne Cigale Benmouyal og Flemming Møldrup ind til en snak og diskussion om problemet. Både Sanne og Flemming har oplevet at få hadefulde beskeder på deres sociale medier, fordi de har talt åbent om deres jødiske ophav. De er begge interesserede i at finde ud af, hvad det er for en tendens, og ikke mindst, hvordan vi kommer den til livs.

Arrangementet er modereret af Michael Rachlin, journalist og redaktør for Jødisk Orientering, som vil facilitere en samtale mellem Sanne og Flemming, hvorefter der vil blive lagt op til diskussion med publikum.  

Baggrund

Antisemitisme er stigende i Europa og i Danmark. Det bevidner bl.a. Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser og European Union Agency for Fundamental Rights rapport – begge fra 2021. Begge rapporter konkluderer, at meget af denne antisemitisme findes online og særligt på sociale medier. Tendensen er desværre generel for Europa, og særligt i de lande, hvor vi ser en højredrejning i den nationale politik.

Praktik

Arrangementet er gratis, og man kommer bare forbi (ingen behov for tilmelding).

Information

Sted
Jødisk Informationscenter, Krystalgade 12, 1172 Købehavn K
Tidspunkt
Tirsdag d. 7, juni kl. 17:30
Tilmelding
Man dukker bare op
Pris
Gratis