Rugelach med valnødder og rosiner

Rugelach er en af de mest populære jødiske kager i USA. Den bliver ofte lavet af en dej med flødeost, og disse små, fyldte halvmåner smelter i munden. Halvmåneformede kager blev meget populære i Wien, idet de symboliserede den østrigske sejr over tyrkerne i slutningen af 1600-tallet, men rugelach kan meget vel have deres oprindelse i Mellemøsten og sefardiske samfund. Fyldet kan variere fra birkes til kanel og valnødder, ost, chokolade eller hindbær- eller abrikossyltetøj.

Rugelach fyldt med valnødder og rosiner

Rugelach er en af de mest populære jødiske kager i USA. Den bliver ofte lavet af en dej med flødeost, og disse små, fyldte halvmåner smelter i munden. Halvmåneformede kager blev meget populære i Wien, idet de symboliserede den østrigske sejr over tyrkerne i slutningen af 1600-tallet, men rugelach kan meget vel have deres oprindelse i Mellemøsten og sefardiske samfund. Fyldet kan variere fra birkes til kanel og valnødder, ost, chokolade eller hindbær- eller abrikossyltetøj. Opskriften giver cirka 60 stk. DEJ MED FLØDEOST 250 g usaltet smør, blødgjort 250 g flødeost, blødgjort 1 spsk sukker 2-3 spsk cremefraiche 250 g hvedemel ¼ tsk salt FYLD 125 g sultanarosiner 125 g valnødder, finthakkede 2 tsk stødt kanel 75 g sukker mælk til pensling 2 spsk sukker blandet med ½ tsk kanel - I en stor skål piskes smør og flødeost godt sammen med håndmikser. Tilsæt sukker, og pisk det glat. Pisk derefter cremefraiche i og tilsæt mel og salt, til der dannes en blød dej. Den formes til en kugle, trykkes flad, pakkes i film og lægges i køleskab, til dejen er fast, mindst 2 timer. - Ovnen forvarmes til 180 grader. To store bageplader smøres. I en lille skål røres rosiner og valnødder sammen med kanel og sukker. Sættes til side. - Læg dejen på et melet bord og del den i fore stykker En fjerdedel forarbejdes ad gangen, resten lægges i køleskab. Rul en fjerdedel af dejen ud til 3 mm tykkelse. Skær dejen ud til en cirkel, 25 cm i diameter (brug en stor tallerken eller tærteform). Fordel en femtedel af fyldet på dejen, 2½ cm fra kanten. - Med en lang, skarp kniv skæres dejcirklen i 10-12 lige store trekanter, som rulles sammen fra den brede ende. Sættes på en bageplade med den brede side nedad (så fyldet ikke løber ud) og med indbyrdes afstand på 2½ cm. Enderne bøjes, så de danner en halvmåne. - De pensles med en smule mælk og drysses med sukker-kanelblandingen. - Bages til de er gyldentbrune, 20-25 min. Afkøles på rist. Gentages med resten af dejen. Resterne samles og rulles ud til endnu en cirkel. Opbevares i en tætsluttende kagedåse.

Emne