Mimouna

Mimouna-hvad-for-noget? 

Marokkanske jøder er kendte for en stor fest, de holder den sidste aften og dag efter pesach, som hedder mimouna. Det er ikke klart hvornår man begyndte at fejre mimouna, og der er flere forskellige forklaringer på festen og dens betydning.

Nogle mener, at mimouna markerer årsdagen (jahrzeit) for Rabbi Maimon ben Josef, som var en stor rabbiner og far til den endnu større rabbiner og filosof Moses ben Maimon (Maimoonides). Maimon ben Josef levede i Córdoba i Spanien og i Fez i Marokko og skrev bl.a om jødisk-islamiske forhold. Han døde omkring år 1170. 

Nogle hævder, at mimouna kommer fra det arabiske ord for velstand og godt held: ma’amoun.  Da hverdagssproget blandt marrokanske jøder har historisk set været marrokansk-arabisk og da pesach og mimouna indleder begyndelsen på landbrugsåret, kan det havde været oplagt at bede for en god og lykkebringende høst.

Der er andre der mener, at mimouna er forbundet med det hebraiske ord for tro, emunah, og at man fejre israelitternes forløsning fra Egypterne i fortiden men også deres fremtidige forløsning til mimouna. Ifølge denne forklaring skulle mimouna være en arabiseret omskrivning af det hebraiske Ani ma’amin (jeg tror), hvor det arabiske ord for jeg – ’ana’ - er sat efter ordet for tro ma’amin. Ma’amin ana blev således til maimouna.

Hvordan fejres mimouna? 

Mimouna er historisk blevet fejret af nordafrikanske jøder - særligt marokkanske jøder - og fejres den dag i dag i Israel. Under pesachugen må praktiserende jøder ikke spise ting, der er gærede eller hævede (chametz).

Læs om kosherreglerne her

Men til afslutningen af pesach ville muslimske naboer komme med hvede, mælk, honning og smør til deres jødiske naboer i Marokko, så de igen kunne lave mad med gær. I mange jødiske samfund til mimouna købte jøder de syrede og gærede ting (chametz) tilbage, som de før pesach havde solgt til deres ikke-jødiske naboer.

Marokkanske jøder har historisk set været velsete i landet, hvor de blev betragtet som nogle, der velsignede landet. Deres muslimske landsmænd så derfor mimouna-fejringen som en mulighed for, at vise deres værdsættelse af deres jødiske naboer.

I byen Azemmour tillod muslimer eksempelvis jøder at fejre mimouna på deres marker og i deres haver, da de mente, at jøderne ville velsigne jorden og lade gøre det frugtbart.

I gamle dage i Marokko var mimouna den perfekte lejlighed for Kirsten Giftekniv til at sætte unge par sammen, da unge mænd havde anledning til at besøge unge kvinders familier og hjem. 

Mimouna i dag

Både i Marokko og i Israel i dag er der tradition for, at jøder holder åbenhus og modtager gæster og fremmede til mimouna. Mimouna-bordet er fyldt med kager og søde sager, og man går fra hus til hus og får te og mofletta, lækre marokkanske pandekager. 

Mange jøder i Israel i dag fejrer mimouna ved at holde grillfester eller picnics i det fri, og man anslår at op imod 2 milioner israelere deltager i den årlige mimouna-fejringer.

På dagen for mimouna-fejringen går mange familier desuden til vandet, hvor de sprøjter vand i ansigter og går barfodet i vandet for at genopleve fortællingen om jødernes mirakuløse overgang over det Røde Hav, som eftersigende skulle være forgået på pesachugens sidste dag.