Shavuot - modtagelsen af Torah'en
Shavuot betyder ‘uger’ på hebraisk og er en helligdag, som er mindre kendt blandt sekulære jøder uden for Israel, mens både sekulære og praktiserende jødiske samfund i Israel fejrer den. Navnet shavuot eller ’uger’ kommer sig af, at man fra den anden dag i pesach tæller dagene i syv uger eller 49 dage. På den 50. dag begynder shavuot.
Shavuot er en betydningsfuld helligdag af to grunde. For det første markerer ugefesten den vigtige hvedehøst i Israels land: ”Du skal fejre ugefesten med den første afgrøde af hvedehøsten, og frugthøstfesten ved årsskiftet” (2. mos. 34:22). For det andet - og mere centralt - fejrer man at Gud gav det jødiske folk Torahen på Sinaibjerg.
Shavuot udgør sammen med pesach og sukkot de tre bibelske pilgrimsfester, hvor man som jøde tog til Jerusalem for at ofre i templet.
Da de hellenistiske eller græske jøder oversatte den hebraiske bibel til græsk i Alexandria, den såkaldte Septuaginta-oversættelse, oversatte de ”shavuot” med ”Pentecoste”, som betyder den halvtredsindstyvende dag. Det danske ord ”Pinse” kommer af det græske ”Pentecoste”. Ligesom shavuot, der falder 50 dage efter pesach, falder pinsen 50 dage efter påske.
Fra frigivne slaver til et frit folk
Shavuot er direkte forbundet med pesach. Hver dag, fra den anden dag i pesach til den første dag i shavuot, tæller man dagene højt til den jødiske gudstjeneste. Denne tælling kaldes omer-tællingen.
Til pesach blev de hebræiske slaver under Moses’ ledelse ført ud af Egypten, gennem Det Røde Hav og ind i Sinaiørkenen.
Da de ifølge den jødiske tradition efter 50 dage nåede Sinaibjerg, modtog de loven, Torah. Det er denne hændelse, man fejrer til shavuot, og som afslutter, hvad der begyndte til pesach. Shavuot er med andre ord fejring af det jødiske folks fødsel.
Til shavuot er det tradition at læse Ruths Bog, som fortæller om en moabitisk kvinde, der følger sin israelitiske svigermor No’omi efter sin mands død.
Ruth, der i den jødiske tradition er kong Davids bedstemoder, bliver set som den forbilledlige konvertit til jødedommen. I Ruths Bog siger Ruth f.eks. til sin svigermor
”Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud” (Ruths Bog 1:16).
Til shavuot læser man Ruths Bog fordi modtagelsen af Torahen på Sinaibjerg i sig selv var en ”konvertering”. Før Torahen blev givet var israelitterne ikke forpligtede til at følge nogle lovene; men da de modtog moseloven, forpligtede de sig på at følge den. De ”konverterede” til den jødiske tro.
Her kan du se hvilken helligdag forskellige danske jøder sætter størst pris på
Sød som Mælk og Honning
Shavuot adskiller sig fra mange andre jødiske helligdage idet der ikke er nogle bestemte påbud, man skal opfylde udover at holde et festmåltid, og at man ikke må arbejde.
Der er dog en særlig skik, at man spiser mælkeprodukter til Shavuot. I jødiske samfund verden over er cheesecakes derfor en fast bestanddel af shavuot fejringen. Der gives forskellige forklaringer i den jødiske tradition på, hvorfor man skal spise mælkeprodukter til shavuot.
Nogle mener, at det er fordi jøderne, før de modtog moseloven, ikke var forpligtede til at følge de jødiske spiseregler. Deres kødgryder og tallerkner skulle først gøres kosher, før det kunne bruges, og derfor valgte de at spise mælkeprodukter.
Læs om de jødiske spiseregler her
Andre mener derimod, at det er fordi Kong Salomon i Højsang sammenligner Torahen med "honning og mælk".
De jødiske mystikere, der gjorde brug af talfortolkning eller gematria, så, at det hebraiske ord for mælk – chalav – har talværdien 40, som sammenfalder med de 40 dage og nætter Moses tilbragte på Sinaibjerget, før han kom ned med Torahen.
Fordybelse og foredrag
På shavuot-festens første aften er der tradition for, at man bliver oppe hele natten for at læse torahen, og for at høre foredrag og fortolkning. Der er en rabbinsk fortælling, der beretter om denne særlige tradition.
Ifølge rabbinerne gik israelitterne tidligt i seng aftenen før, de skulle modtage torahen, ligesom mange folk gør inden en stor og betydningsfuld dag. Da Moses kom ned fra Sinaibjerget var pladsen helt tom, og der var ingen til at modtage ham. Israelitterne havde sovet over sig! Netop af den grund holder man sig vågen hele natten og fordyber sig i torahen.