Sukkot - Løvhyttefesten

Sukkot er en fest, der peger på det flygtige og det foranderlige, både som en erindring om det jødiske folkets historie i Sinajørkenen, og som den grundlæggende uvished, der er menneskers vilkår.

Den markerer det midlertidige: at rejsen - vandringen i ørkenen – nogle gange er ligeså vigtig eller vigtigere end målet og er på den måde et forsøg på at fastholde det midlertidige som en værdi i sig selv.

Sukkot er en af de tre jødiske pilgrimsfester sammen med pesach og shavuot. Sukkot nævnes i 3. Mosebog, hvor Israelitterne befales hvert år i en uge at bo og spise i en løvhytte, for at mindes de mange de 40 års ørkenvandring fra Egypten til Israel:

”På den første dag skal I tage jer en frugt af Hadar-træet, palmegrene og myrtegrene og pilekviste fra bækken, og I skal glæde jer for Herren, jeres Gud i syv dage. I skal fejre den som en fest for Herren syv dage om året. Det er en evig lov, slægt for slægt, at I skal fejre den i den syvende måned. I syv dage skal I bo i løvhytter, enhver indfødt i Israel skal bo i løvhytter, for at slægt efter slægt skal vide, at jeg lod israelitterne bo i løvhytter, da jeg første dem ud af Egyptens land; jeg er Herren, jeres Gud.” 3. mos. 40-2.

 

Løvhytter

Også i dag bygger jøder rundt om i verden udendørs løvhytter, dvs. midlertidige skure eller særlige telte med grene eller blade som tag. Disse improviserede løvhytter står i folks haver eller baggårde, og her holdes måltider i sukkot-ugen sammen med familie og venner. 

Løvhytternes vægge kan være lavet af forskellige materialer, såsom træ, kanvas, lagner osv., men taget skal være lavet af et organisk materiale – fx løv- eller grangrene - som er forgængeligt og hvorigennem man kan se nattehimlen. I mange familier er der tradition for, at man pynter indersiden af løvhytten!

I en løvhytte er man udsat for vind og vejr og naturens vilkår; især hvis man bor i Danmark, for festen fejres enten i september eller i oktober. For mange er det ikke muligt at bygge deres egen løvhytte hvert år, men der er alligevel en del, som i løbet af den uge, festen varer, kommer forbi en løvhytte, for alle menigheder og mange foreninger opstiller store løvhytter, hvor der inviteres til fælles måltider.

Det bibelske bud fra 3. mosebog foreskriver, at man skal ”bo i løvhytter”. Det har rabbinere forstået således, at man i sukkot-ugen skal spise og sove i løvhytten. 

Hellige gæster

Mange steder praksiserer man et kabbalistisk ritual, hvor en særlig bøn bruges til at invitere ’hellige gæster’ ushpizin ind i løvhytten. Disse hellige gæster Ushpizin repræsenterer de syv store hyrder i jødedommen: Abraham, Isak, Jakob, Moses, Aaron, Josef og David. Ifølge én tradition, vil en ny af gæsterne træde ind i løvhy6tten efterfulgt af de andre seks.

De fire vækster

I citatet fra 3. Mosebog står der, at man skal samle: ”en frugt af Hadar-træet, palmegrene og myrtegrene og pilekviste”.  Frugten fra Hadar-træet er en særlig citrusfrugt, der kaldes etrog. 

Jøder binder de tre grene og kviste sammen, der tilsammen kaldes lulav, og vifter dem, sammen med citrusfrugten, i et ritual som udføres alle dage i Sukkotugen undtagen på shabbat. Det er en religiøs gerning (mitzvah) at vifte med lulav og etrog. 

Særligt etrog-frugten har været meget kostbar i tidligere tider, da de ikke vokser mange steder, og derfor var meget dyrt at importere til f.eks. Øst- eller Nordeuropa. I mange byer op igennem tiden, har man derfor delt om ganske få etrog. I dag kan en etrog koste alt fra få snes kroner til flere tusinde. 

De fire forskellige vækster symboliserer ifølge en tradition fire forskellige typer mennesker:

• Palmegrene har smag men ingen duft, og symboliserer derfor dem, som studerer torah men foretager gode gerninger.
• Myrtegrene dufter men har ingen smag, og symboliserer derved folk det gør gode gerninger, men ikke studerer torahen.
• Pilegrene har hverken smag eller duft, og repræsenterer dem der hverken har viden om torahen eller gør gode gerninger.
• Etrogfrugten har både smag og duft, og symboliserer derved dem, der både har viden om torahen og gør gode gerninger. 

.