Rosh Hashana - Jødisk Nytår

Nytårsfesten er højtidelig og en lejlighed til at samle hele familien og spise traditionelle retter, bl.a. æbler dyppet i honning, mens man ønsker hinanden et godt og sødt nytår. I synagogen bliver der blæst i et vædderhorn - en shofar - en tradition der stammer fra bibelsk tid og har en særegen oldtidsagtig klang.

Nytårsfesten har muligvis sin oprindelse i mellemøstlige høstfester, men siden talmudisk tid har Rosh Hashanah haft en langt mere alvorlig betydning. Det er nemlig på denne dag, at Gud afgør hvert enkelt menneskes skæbne i det kommende år. I liturgien gentages sætningen "Indskriv os i livets bog" flere gange, hvilket er baseret på den talmudiske tanke, at hvem som helst, hvis skæbne måske er på vippen, har mulighed for at "ændre på regnskabet" ved i disse dage at forsone sig med hinanden, bede og give til velgørenhed. Frem til højtiden Jom Kippur der ligger ti dage senere, er det derfor tradition, at jøder aktivt opsøger hinanden og undskylder for, hvad man end måtte have gjort galt i det forgangne år, bevidst eller ubevidst. På Jom Kippur lukkes bogen, og menneskenes skæbne er afgjort.

Én af fire nytårsfejringer

Ifølge den jødiske tradition er der hele fire nytårsfejringer, der hver især markerer en ny begyndelse. 

Den første i måneden Nisan fejres ”kongernes nytår”. Det er med udgangspunkt i denne dag, at man i bibelsk tid beregnede kongers regeringstid og at jødiske helligdage bestemmes. Den første dag i måneden Elul er derimod ”dyrenes nytår”. Dyrenes nytår kan forstås som en skattedag, altså den økonomiske skæringsdato hvorfra man beregnede hvilke dyr, der skulle betales tiende af. 

Det samme gælder for den 15. i måneden Shvat eller Tu B’Shvat, som kaldes "træernes nytår". Ifølge bibelsk lov må man ikke spise frugterne af træer de første tre år. Tu B’Shvat er den dato, der bestemmer hvornår et træ er tre år gammelt, og dermed hvornår man er forpligtet til at betale tiende af dets frugter.

Den første dag i måneden Tishrei er det Rosh Hashanah, det jødiske nytår. Her fejrer man bl.a. Adam og Evas skabelse og dermed menneskets rolle i Guds skaberværk. 

Første gang det jødiske nytår, Rosh Hashanah, nævnes er i Tredje Mosebog, hvor der står:

“Tal til israelitterne og sig: I den syvende måned, den første I måneden, skal I holde hvile; en hellig sammenkomst med omtale af hornblæsning. Du må ikke gøre noget som helst arbejde, og I skal bringe et ildoffer for Herren. 

Videre talte Herren til Mosheh og sagde: Det er den tiende i den syvende måned, at det er forsoningsdag. I skal afholde en hellig sammenkomst, og I skal lægge bånd på jer selv, og I skal bringe et ildoffer for Herren.”  3. Mos. 23;24

Rosh Hashanah er en vigtig fejring i den jødiske kalender, da dagen markerer begyndelsen på de jødiske højhelligdage, og særligt de ti dage mellem Rosh Hashanah og Jom Kippur, den store forsoningsdag. Derfor er der også fokus på emner som forsoning, anger og omvendelse (teshuva) i liturgien, som bruges til Rosh Hashanah.

Livets bog åbnes 

I det jødiske lovværk, Talmud, kaldes Rosh Hashanah også ”Dommens dag”. Talmud har faktisk en hel traktat, der handler om nytår, hvor der blandt andet står, at tre bøger åbnes af Gud på Rosh Hashanah.

I den ene bog nedskriver Gud de ondskabsfuldes skæbner; i den anden de retfærdiges; og i den tredje de fleste af os, der er en blanding. De retfærdige nedskrives i Livets Bog, hvor de forsegles til at leve. Gruppen, der både har gjort gode og dårlige gerninger i årets løb, har ti dage til at genoverveje, reflektere, angre og forsone sig med deres medmennesker. Af den grund er det kutyme, at ønske at folk bliver skrevet ind i livets bog. 

På Rosh Hashanahs første dag er der i mange jødiske samfund et særligt ritual, der hedder tashlikh. Jøder begiver sig hen til naturligt flydende vand såsom en flod, havet eller en kanal for at bede. Under bønnen tømmer man sine lommer for lommeuld og smider småsten i vandet for at symbolisere, at man kaster sine synder væk.

Æbler og honning - nytårsmadens symbolik 

Til Rosh Hashanah - som til alle jødiske helligdage - er der tradition for, at man deltager i festmåltider. Der er en række madvarer, som har stor symbolsk betydning og spises til Rosh Hashanah, blandt andet æbler, honning, granatæbler, fiskehoveder, sortøjede bønner, spinat og rødbeder.

Læs om jødisk mad og en spændende moderne kosher menu her på hjemmesiden.

Æbler dyppet i eller tilberedt med honning er det store symbol på nytår. Det symboliserer ønsket om et sødt nyt år.  

I mange jødiske familier spiser man også granatæbler. Granatæbler nævnes ofte i biblen og er et af landet Israels nationalfrugter/grøntsager samme med hvede, byg, figner, oliven (olie) og dadler (honning). Man spiser granatæbler til nytår fordi frugten med sine mange kerner symboliserer frugtbarhed og ønsket om et år fyldt med så mange glæder som granatæblet har kerner. 

I Danmark er der i mange hjem tradition for at spise nytårstorsk – det er der også i jødedommen. Man spiser særligt fiskehoveder, som repræsenterer en bøn, hvor man siger: ”lad os været hovedet, ikke halen”

Det traditionelle flettede brød, challah, serveres ofte til det jødiske nytår i en rund form for at symboliserer årscyklussen.