Challot

(UDSOLGT) Traditionel Shabbatmiddag til Copenhagen Cooking

-

Når det bliver fredag aften i jødiske hjem, sænker roen sig, og det bliver tid til den ugentlige hviledag shabbat. Kom med til en traditionel shabbatmiddag hos Jødisk Informationscenter i Krystalgade og smag dig igennem klassiske jødiske retter.

Fra en time før solnedgang fredag aften til lørdag aften, når det er blevet så mørkt, at man kan se tre stjerner på himlen, er det shabbat, den jødiske ugentlige hviledag. Den jødiske shabbat er en ugentlig helligdag hvor adskillelsen mellem den mondæne uge og det hellige, mellem arbejde og hvilen understreges.

Shabbaten indledes med et lille ritual, hvor to lys tændes og vin og brød velsignes, efterfulgt af et dejligt måltid mad.

Shabbatmiddagen er i virkeligheden et klassisk eksempel på god dansk hygge; det er en lejlighed til at mødes med familie og venner, spise god mad, drikke vin og snakke om alt mellem himmel og jord. Shabbat repræsenterer en pause i en travl uge, hvor man tager lidt finere tøj på, gør sig ekstra umage med at dække bord og lave mad, og måske synger sange eller på anden måde markerer, at det er en særlig aften.

Under Copenhagen Cooking åbner Jødisk Informationscenter dørene op og inviterer indenfor til en traditionel shabbatmiddag med god stemning og spændende fortællinger om denne jødiske tradition krydret med et glas koshervin.

Udover den rituelle velsignelse af både lys, de flettede brød, kaldet Challot, og bøn over en sød vin, kaldet Kiddush, byder menuen på lidt af hvert fra det jødiske verdenskøkken, bl.a.:

Klassisk jødisk kyllingesuppe (vegetarisk alternativ) og et udvalg af jødiske retter - serveret "family style", blandt andet

  • hummus
  • grillet kylling med råstegte kartofler
  • grillede grøntsager
  • Zhug (spicy korianderpesto)
  • Matbucha (tomatconfit)
  • Tabouleh

Altsammen serveret med et godt glas kosher-vin.

Praktisk Information:

  • 19/08/2022
  • Sted: Krystalgade 12, 1172 København K
  • Tidspunkt: 18:00-22:00

Køb billet via dette link

Emne

Information

Sted
Krystalgade 12, 1172 København K
Tidspunkt
Fredag d. 19. august kl. 18:00-22:00
Tilmelding
https://madbillet.dk/show/event/kom-til-traditionel-shabbatmiddag-i-krystalgade
Pris
230kr.