Stillbillede fra filme The Trial i sort/hvid

Filmvisning med introduktion: The Trial

-

The Trial (Processen) hører til blandt Franz Kafkas mest berømte værker. Denne filmatisering af Orson Welles er blandt de mest vellykkede Kafka filmatiseringer. Kom med når Jødisk Informationscenter og Cinemateket dykker ned i en filmisk fortolkning af en Kafka klassiker serveret med et glas kosher vin!

Kafka dengang og i dag

The Trial, eller Processen, blev udgivet posthumt i 1925, og står i dag som en af Kafkas  klassikere. Historien om Josef K., der anholdes uden forklaring eller årsag, er stadig foruroligende og tankevækkende her knap 100 år efter dens udgivelse.

I 1962 kastede den amerikanske instruktør Orson Welles sig over Kafkas historie i samarbejde med den russisk-jødiske producent Alexander Salkind. Filmen er produceret i Europa med Anthony Perkins i hovedrollen som Josef K. og Orson Welles selv i rollen som advokaten. 

Selvom filmen er blandt de mest vellykkede Kafka filmatiseringer, blev den ikke betragtet som noget stort hit i sin samtid. Eftertiden har fået et nyt syn på filmen og den betragtes i dag som en klassiker og blandt Welles’ bedste film.

Til denne visning bliver filmen introduceret af Dennis Jacob Rosenfeld, som vil fortælle om filmens tilblivelse, det store arbejde med at forvandle romanen til filmmanuskript og bogens placering i Kafkas bibliografi.

Om oplægsholderen

Dennis Jacob Rosenfeld er forfatter og kulturformidler.
Han beskæftiger sig med litteratur, film og tegneserier. Han har lavet en lang række foredrag om kunst og kultur med et religiøst og filosofisk afsæt.

Praktisk information 

Tid/sted: d. 13. april kl. 19.00 i Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K.

Pris:  inkl. et glas kosher vin: 95 kr. / 65 kr. for medlemmer af Cinemateket.

Køb Billetter Her 

 

Filmplakat til The Trial. Et sæt øjne der kigger på beskueren med en rød baggrund.

 

Information

Sted
Cinemateket, Gothersgade 55 1123 København K
Tidspunkt
Onsdag d. 13. april kl. 19:15-22:00
Tilmelding
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/1044594
Pris
95 kr. / 65 kr. for medlemmer af Cinemateket