400 år udstilling

Århus: Vandreudstilling om 400 års jødisk liv, 11.-24. januar

-

Vandreudstillingen Jødisk liv i 400 år er nået til Århus, hvor du på Dokk1 i Udsigten kan opleve dansk-jødisk historie samt Århus' egen lokalhistorie.

400 år med dansk-jødisk liv

I november 1622 inviterede Kong Christian den 4. de første jøder til Danmark. Denne invitation startede det, som siden har udviklet sig til 400 års jødisk historie i Danmark. I den anledning har Dansk Jødisk Museum og Det Jødiske Samfund i samarbejde med Jødisk Informationscenter og Operate skabt en vandreudstilling, der over de næste to år vil bevæge sig igennem danske byer med lokale jødiske historier. 

Lokalhistorien i Århus

Jødisk liv i Aarhus fylder forsvindende lidt i den hidtil undersøgte historie, men nu bliver der kastet lys over denne relativt ukendte side af de sidste århundreder i Aarhus. Udstillingen indeholder flere interaktive og legende elementer, som fortæller om immigration til Danmark, quizzer om, hvor forskellige danskere egentlig har deres identitet fra og spørger publikum om, hvilke produkter og genstande, som Danmark måske slet ikke havde set, havde det ikke været for den jødiske indvandring.

Udstillingen indeholder også lokale elementer, der fokuserer på jødisk liv i Aarhus, siden den første jøde kom til byen i 1687. Især i 1800-tallet kan den jødiske menighed spores i bylivet, og gennem udstillingen kan man møde tre af periodens jødiske indbyggere i Aarhus. Som en del af udstillingen tilbydes også en digital byvandring, der tager publikum med til nogle af de vigtige steder for byens jødiske historie og giver et større portræt af den.

Hvor og hvornår

Hvor: Århus på Dokk1 Udsigten

Hvornår: Fra den 11. januar - 24. januar

Pris: Gratis 

Læs mere her

 

Emne

Information

Sted
Århus, Dokk1, Udsigten
Tidspunkt
11. januar - 24. januar
Pris
Gratis