Middag

Åben synagoge: Oplev synagogen og smag på jødiske specialiteter

-

Endnu en gang åbner Jødisk Informationscenter dørene til den smukke synagoge på Krystalgade. Denne gang har vi slået os sammen med husets dygtige kok, som vil diske op med en lille jødisk deli, hvor man kan købe sin frokost med hjem. Så interesserer du dig for arkitektur, religion og historie, eller er du bare madglad, så tag dine bedste venner med forbi synagogen.

Denne gang vil Åben Synagoge fungere som et åbent hus, hvor du i tidsrummet mellem 12:30 og 14:00 kan stikke hovedet forbi, se synagogen, tage en snak med vores dygtige undervisere og købe en jødisk specialitet med hjem til frokostbordet. 

Synagogen i Krystalgade fremtræder i en helt særlig blanding af orientalsk og dansk stil. Synagogens tysk-danske arkitekt, Gustav F, Hetsch, arbejdede nemlig indenfor den ny-klassicistiske stil men var samtidig dybt inspireret af old-egyptisk byggekunst. Synagogen blev indviet i 1833 og udmærker sig som en af verdens smukkeste og mest særegne synagoger. 

Dørene er åbne fra kl. 12.30 - 14, den 3. april.

Besøget er gratis og kræver ingen tilmelding.

Medbring venligst ikke store tasker. 
Sikkerhedstjek er påkrævet inden adgang, og vagten forbeholder sig retten til at nægte adgang på dagen, skulle han se sig nødsaget til det.

Læs mere om synagoger her.

Information

Sted
Synagogen i Krystalgade
Tidspunkt
Søndag d. 3. april, kl 12:30-14:00
Pris
Gratis
Bemærkninger
Besøget kræver ingen tilmelding men der er et begrænset antal på 200 personer, så kom i god tid.
Dørene åbner kl. 12:30