Sigd

Der er forskellige forklaringer på, hvordan jøder overhovedet er havnet i Etiopien. Ifølge de etiopiske jøders egne traditioner, fortælles det, at de er en del af Dans stamme, der vandrede til Etiopien kort efter udvandringen fra Egypten. Andre mener, at en del jøder flygtede til Etiopien efter det nordlige kongerige, Israel, splittedes fra det sydlige kongerige, Judah, kort efter Kong Salomons død. Og stadig andre mener, at de er efterkommere af Kong Salomons ægteskab med Dronningen af Seba.

De etiopiske jøder blev af andre etiopier kaldt falasha, der på amharisk betyder fremmed. De kalder sig selv Beta Israel, som betyder Israels hus.

Da de etiopiske jøders forfædre forlod det gamle Israel, beholdt de deres jødiske identitet på trods af, at de ikke havde kontakt med jøder udefra i flere århundreder. Fordi de ikke havde forbindelse til omverdenens jødedom, der udviklede sig til rabbinsk jødedom, fortolkede de visse bibelske befalinger på anderledes måder, hvilket blandt andet betød, at de udviklede deres egen unikke helligdag Sigd.

Sigd er en jødisk helligdag, der ofte går ubemærket hen hos majoriteten af verdens jødiske befolkning. Den fejres nemlig kun af de etiopiske jøder, hvoraf flertallet (omkring 140,000 mennesker) bor i Israel.

Navnet Sigd stammer fra det aramæiske ord ”segida”, hvilket betyder at bøje sig i hengivenhed til Gud. Sigd er en dag, man bruger på religiøs fordybelse, og hvor det etiopisk jødiske miljø beder til Gud og traditionelt bad til Zion. I dag bor størstedelen af den jødisk etiopiske befolkning i Israel, derfor er det også blevet en fejringsdag for opfyldelsen af den århundreder gamle længsel efter at vende tilbage til Israel og Zion.

Helligdagen har visse lighedspunkter med den helligste dag for jøder, Jom Kippur, idet man både til Sigd og til Jom Kippur angrer gennem faste. De to helligdage afviger fra hinanden, idet Sigd fokuserer mere på en fælles fordybelse og en fælles anger, mens Jom Kippur mere fokuserer på individets egen fordybelse.

Andre nøgleelementer for Sigd er den dybe forbindelse til den særlige etiopisk jødiske kulturarv. Dette gælder især for den nyere generation af etiopiske jøder, der er født i Israel og måske kun har hørt om livet som jøde i Etiopien. Under Sigd samles de etiopisk-israelske jøder i Jerusalem – særligt ved Grædemuren og ved nabodelen Armon HaNatzivs udsigtspunkt, som har udsigt over den Gamle By i Jerusalem. Her beder man bønner, som ledes af de etiopiske jøders ledere kaldet Kessim. De er ofte klædt i traditionelle etiopiske klæder.

Ifølge traditionerne er dagen opdelt i to dele: Den første del er den ceremonielle del, hvor man beder bønner og faster, mens den anden del er udgjort af et stort festmåltid om aftenen. Sigd fejres blandt familie og venner, og om aftenen bliver der danset og lyttet til musik.

Inden de etiopiske jøder begyndte at immigrere til Israel, var Sigd en ukendt helligdag for resten af den jødiske verdens befolkning. Men i 1985 og igen i 1991 blev de etiopiske jøder bragt ud af Etiopien under nogle dristigste missioner i den israelske hærs historie – Operation Moses og Operation Salomon - hvilket blev startskuddet på de etiopiske jøders migration til Israel, som stadig foregår helt op til i dag. I dag er Sigd blevet en ankerkendt national helligdag i Israel.