Jacobine Salomon: Det pæne borgerskab anno 1885
Jacobine Salomon bor centralt i København med sin mand, Alexander, der er vekselerer, og parrets tre yngste børn. Den ældste søn er godt gift med en sød jødisk kvinde, og parret har allerede skænket Jacobine og Alexander det første barnebarn – og tilmed en dreng.
Jacobine, en kvinde i sin bedste alder, er lykkelig for, at sin ældste søn er godt gift. Hun er også godt tilfreds med, at hendes ældste datter er blevet forlovet med Alexanders forretningsforbindelse.
...gennem 1800-tallet mere danske og får nu borgerrettigheder på linje med de øvrige danskere.
Hun er knap så tilfreds med, at hendes yngste datter har været til et foredrag og fået uheldige idéer om kvindefrigørelse, og Jacobine er heller ikke særlig lykkelig over, at hendes næstældste søn har forlo- vet sig med en pige “uden for kredsen”. Pigen er såmænd flink nok, men hun er jo ikke jøde, og det betyder, at børnebørnene ikke bliver jøder. Sønnen fortalte det sidste fredag, da de holdt Fredagaf- ten. Det er vigtigt for Jacobine at overholde Fredagaften, og det er også vigtigt for Jacobine at bruge de danske udtryk om de specielle jødiske ting (kirke = synagoge, præst = rabbiner, Fredagaften = sabbat). For Jacobine er jo dansk OG jøde på samme tid. Om lørdagen holder Jacobine gerne salon for sine ikke-jødiske venner. Her inviterer hun spændende folk fra kultureliten.
1800-tallet: Guldalderen
Danske jøder får borgerrettigheder i Danmark, men mister samtidig muligheden for at leve under egne særlige jødiske regler. De går fra at være jøder til at være danskere af mosaisk tro. Danske jøder integrerer sig og bidrager til udviklingen af det moderne Danmark. For nogen var det positivt, for andre betød det også et tab af jødisk kultur og identitet.