Fødsel og navngivning
For alle jøder er hver begyndelse på et nyt livsafsnit ledsaget af ritualer. Ritualerne forbinder generationerne med hinanden og er med til at definere jøder både religiøst og kulturelt, både over for omverdenen og internt i det jødiske samfund.
For ortodokse jøder er hverdagen fuld af ritualer. Velsignelser følger med alt, fra dagligdags begivenheder som måltider til lidt sjældnere og større begivenheder, begyndelsen på en rejse eller synet af en regnbue.
En af de større begivenheder er når et barn bliver født. Er det et drengebarn, skal barnet omskæres på 8. dagen efter fødslen. Når en lille dreng bliver omskåret, bliver han ikke pludselig jøde. Det er han allerede, men ritualet inddrager symbolsk barnet i det jødiske fællesskab, når han er otte dage gammel, og han får samtidig sit navn.
Ritualet, som ifølge Toraen er tegnet på pagten mellem Gud og Israel, har stadig en bred tilslutning også i jødiske familier, som ikke lever religiøst. Måske fordi omskærelse er et af de ældste jødiske ritualer, opfatter mange jøder det primært som et tegn på kulturel eller etnisk tilhørsforhold.
En piges fødsel bliver markeret ved en lille navngivningsceremoni, men i alle grene af jødedom har der siden begyndelsen af det 21. århundrede udviklet sig forskellige større ritualer, der udtrykker glæde over den nyfødte pige. Ceremonierne er så nye, at de ikke har fundet en fast form endnu.