Faster man i jødedommen?

I Jødedommen findes der flere fastedage. Nogle af dem er bibelsk begrundede, andre som har en historisk oprindelse. Faste bliver brugt i jødedommen som et soningsredskab, men kan også udtrykke at man sørger. 
I jødedommen er der to dage, som er fulde fastedage - fra solnedgang til solnedgang. Disse er Yom Kippur, også kaldt Den Store Fastedag, som er nævnt i Torah (3. Mos. 23:26-32) og Tisha B'Av; en rigtig træls dag i den jødiske kalender og historie. På den samme dag i en jødiske kalender blev det første Tempel i Jerusalem ødelagt af den babylonske konge Nebukadnezer i 586 fvt. og det andet Tempel blev ligeledes ødelagt af den romerske general og senere kejser Titus i 70 evt. på den dag. Tisha B'Av er også dagen hvor de Spanske Inkvisition fordrev jøder fra Spanien i 1492.

På disse to faste dage er der fire forbud foruden, at man ikke må spise og drikke. Man må ikke vaske sig, man må ikke gå med læder, man må ikke bruge duftende olier eller parfumer, og man må ikke have seksuelt samkvem.

I jødedommen er der også mindre fastedage, som overholdes fra solopgang til solnedgang uden ekstra forbud. De er Tzom Gedalia, 10. Tevet, 17. Tammuz og Ta'anit Ester. De første tre er sørgedage for hændelser i forbindelse med Templernes ødelæggelse og den sidste knytter sig til purimhistorien om den jødiske dronning Esther (se Esthers bog 4:16). ´

I jødedommen er det også almindeligt at en brud og gom faster på deres bryllupsdag.