80-året for oktober 1943

Flugt og forfølgelse

For 80 år siden indledte nazisterne en aktion mod jøderne i Danmark, hvor unge og gamle blev eftersøgt i deres hjem, og natten til den 2. oktober 1943 blev omkring 300 personer arresteret. 472 mennesker blev deporteret, men dog lykkedes det langt størstedelen af de danske jøder at flygte til Sverige.

Jødiske flygtninge på vej til Sverige i en båd

Jødeaktionen

Da Danmark blev besat den 9. april 1940, boede der omkring 6.500 jøder i Danmark, hvis liv stort set fortsatte som før besættelsen, da der ingen krav var om registrering af jøder eller tvang af mærker på tøj eller i pas. Dette ændrede sig i foråret og sommeren 1943. Der var øget sabotage og uroligheder i Danmark, hvilket resulterede i et ultimatum fra tysk side og afslutningen på samarbejdspolitikken. Dette medførte uro i den jødiske menighed og der begyndte at florere rygter om en jødeaktion i Danmark, hvor mindst 61 jøder flygtede til Sverige i perioden mellem 29. august og 28. september. Jødeaktionen blev en realitet, og fra slutningen af september og i løbet af de første par uger af oktober lykkedes det mere end 7.000 mennesker at komme til Sverige. De der flygtede, var jøder, havde en jødisk forælder eller ægtefælle. Der formede sig egentlige hjælpegrupper en uge efter advarslen var blevet lækket. Indtil da var det de flygtende selv, der betalte for robåde eller indgik aftaler med fiskere, der var villige til at sejle dem over Sundet. Disse hjælpegrupper indsamlede store pengebeløb blandt flygtningene og andre danskere til dem, der ikke selv kunne finansiere flugten. De fleste kom godt over Sundet på trods af flugten var overvældende og skræmmende. Enkelte flugtforsøg gik galt, og mindst 20 jødiske flygtninge druknede i Øresund, mens mindst otte jøder tog deres eget liv i forbindelse med jødeaktionen.

Nytårsgudstjenesten i Krystalgade

Man snakker ofte om redningen af de danske jøder som en heltefortælling, som giver et nærmest idyllisk billede af, hvordan Danmark stod sammen om at redde danske jøder. Det er dog ikke hele fortællingen. Først og fremmest bidrog det Jødiske Samfund i Danmark selv til, at det lykkedes så mange jøder at flygte til Sverige både gennem finansiering, videregivelse af informationer og beskyttelse af hinanden. Det kom blandt andet til udtryk d. 29. september 1943, hvor der fandt en gudstjeneste sted i synagogen i Krystalgade i anledning af det jødiske nytår, Rosh Hashanah. Her afbrød rabbiner Marcus Melchior højtideligheden for at lade de fremmødte vide, at danske politikere dagen inden var blevet advaret om, at den tyske besættelsesmagt planlagde en aktion mod jøderne. Derfor bad rabbineren alle skynde sig hjem og videregive beskeden til familie og venner. Advarslen bredte sig hurtigt og nåede ud til jøder i hele landet.

De ufortalte historier

Herudover har flere kritiseret de moralske argumenter for samarbejdspolitikken man finder i mange historiebøger, hvor der ikke tidligere var blik for hvilken skade den danske samarbejdspolitik havde for andre landes jøder, krigsfangere og frihedskæmpere. Et meget vigtigt tema, der endnu ikke er berørt i historiebøgerne, er spørgsmålet om de fremmede jøder, der som statsløse forsøgte at komme til Danmark. Her forsøgte Danmark at undgå disse jødiske flygtninge, hvor Danmark og Sverige i 1930’erne krævede, at et tydeligt ”J” fremgik i deres pas, så man kunne afvise disse flygtninge. I 1935 blev der indført restriktive indrejseregler, hvor fremmede jøder enten blev afvist eller kun tildelt korte opholdstilladelser, hvorefter de måtte søge tilflugt andre steder. Dette viser, at der findes en del mørkere kapitler i den danske fortælling, som ikke er blevet belyst til fulde. Samtidig er der i dag mange danske jøder, hvis familier ikke var en del af redningen i 1943, da de er efterkommere af jøder fra andre dele af Europa. Disse historier ligger ofte uden for den danske mindehøjtidelighed, hvor der fokuseres på de overlevende og redningen i stedet for de dræbte og det dertilhørende traume for efterkommere. Folkemordet på de europæiske jøder er en del af flere danske jøders historie, men står endnu ufortalt hen i en dansk kontekst.