Jødedommens miljø- og natursyn
Religioner forholder sig til de udfordringer og dagsordener, der er i det omkringliggende samfund. Vi lever i en tid hvor klima, miljø, biodiversitet og natur står højt på denne dagsorden, og der bliver udkæmpet en indædt kamp mellem klimaskeptikere og klimaforkæmpere. Men hvordan forholder jødedommens tekster sig til klimaet og miljøet? Undersøg det jødiske natursyn med dine elever gennem denne kildesamling.
Menneskets rolle i naturen
De første tre kilder omhandler menneskets rolle i naturen. Den første kilde beskriver menneskets oprindelige tilstand i Edens have (fortiden); den næste menneskets situation efter syndfloden (nytiden) og den tredje en fremtidig profeti om mennesket i en messiansk tidsalder.
1. ”Gud skabte mennesket (adam) i sit billede. Han skabte det i Guds billede, som hankøn og hunkøn skabte Han dem. Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Bliv frugtbare og talrige, så at I fylder jorden, og gør jer til herre over den. Hersk over havets fisk og over himlens fugle og over alt levende, der kryber på jorden. Videre sagde Gud: Se, jeg giver jer alle urter, der bærer frø, som er på hele jordens overgalde, og alle træer med træfrugter, der bærer frø. De skal tjene jer til føde” (1. mos. 2;27-9)
2. ”Gud velsignede Noah og hans sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og talrige, så at I fylder jorden. Over alle jordens dyr og over alle himlens fugte og over alt det, som rører sig på jorden, og over alle havets fisk skal der være frygt og rædsel for jer; de er givet i jeres hånd. Ethvert levende væsen skal I kunne spise. Jeg har givet jer det alt sammen ligesom de grønne urter. Dog må i ikke spise kød, der er levende eller indeholder blod.” (1. mos. 9;1-4)
3. ”Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem. Koen og bjørnen bliver venner, deres unger ligger sammen, og løven æder strå som oksen.” (Esajas bog 11;6-9)
Arbejdsspørgsmål:
- Grøntsager skal tjene Adam, Eva og deres efterkommere til føde, men efter Noah bliver det tilladt at spise kød ifølge Biblen. Denne balance mellem på den ene side at måtte slagte og spise dyr, men samtidig behandle dem ordentligt skaber grundlaget for de senere jødiske love for omgang med dyr og for de jødiske spiseregler (se. citat 4). Diskutér spændingen mellem to tilgange til føde?
- Diskutér hvilken status mennesket har i skaberværket ifølge citaterne?
- Mennesket er skabt til at forvalte skaberværket. Diskuter hvordan I mener, de forskellige citater beskriver menneskets forvalterrolle.
Læs vores baggrundsartikel om det jødiske natursyn her
Du må ikke ødelægge naturen eller skabe lidelse!
Mosebøgerne indeholder overordnede 613 bud, der handler alt fra etik, strafferet, rituelrenlighed, gudstjeneste og meget mere. Meget jødisk miljøtænkning baserer sig særligt på to skriftsteder fra Anden og Femte Mosebog. Fra det første skriftsted har man udledt et forbud mod at lade dyr lide unødt. Visse jødiske vegetarer og veganere har baseret deres vegetarianisme på dette skriftsted. Det andet skriftsted handler om ikke unødigt at ødelægge naturen.
4. Tza'ar ba'alei chayim ”levende væseners lidelse”
“Følg ikke flertallet, når det handler ondt, og bøj ikke retten, når du vidner i en strid, ved at hælde til flertallets side. De må heller ikke favorisere den fattige, når han har en strid. Når du støder på din fjendes okse eller hans æsel, der er faret vild, så skal du afgjort bringe det tilbage til ham. Kan du se din uven æsel segne under sin byrde og lade være med at hjælpe det? Du skal sandelig hjælpe det sammen med ham” (2. mos. 23;2-5)
5. Bal tachchit ”Ødelæg ikke”
”Hvis du belejrer en by i lang tid for at føre krig mod den og erobre den, må du ikke tilintetgøre dens træer ved at svinge øksen imod dem, for du skal spise af dem, og du må ikke fælde dem; mon markens træer er som mennesker, der kan beskytte sig mod dig under en belejring? Kun træer, om hvilke du ved, at de ikke kan bære frugter, dem må du ødelægge og fælde, så at du kan bygge belejringsanslæg mod byen, som fører krig imod dig, indtil den overgiver sig.” (5. mos. 20;19-20)
Arbejdsspørgsmål:
- Diskutér om man kan basere en vegetarisk tankegang på buddet om ikke at lade dyr lide?
- Sammenlign loven med beskrivelserne af menneskets forhold til dyr i citat 1. 2. og 3. Hvordan harmonerer de?
- Diskutér hvilke forbud man kunne underlægge forbuddet mod ikke at ødelægge naturen?
Shmita – en kosmisk hviledag
Ifølge skabelsesberetningen skabte Gud himlen og jorden og hele dens hærskare på seks dage. På den syvende dag, sabbat, hørte Guds arbejde op. Dette danner grundlaget for den ugentlige hviledag, hvor jøder ikke arbejder. I den jødiske tænkning er det dog ikke kun mennesket, der skal hvile - det skal ens dyr også. Ja, faktisk skal selv jorden hvile og ligge brak hvert syvende år, et såkaldt sabbat-år eller shmita.
6. ”I seks år skal du tilså dit land og samle dets afgrøde ind; men i det syvende år skal du lade det være og lade det ligge brak, for at de fattige i dit folk skal kunne spise, og det øvrige vil markens vilde dyr æde. Det skal du gøre med din vingård og dit oliventræ. I seks dage skal du øve din gerning, men på den syvende dag skal du holde op, for at din okse og dit æsel skal kunne hvile, og din tjenestekvindes søn og den fremmede skal kunne nyde den.” (2. mos 23;10-12)
7. ”Herren talte til Mosheh på Sinaj bjerg og sagde: Tal til israelitterne og sig til dem: når I kommer ind i landet, som jeg giver jer, så skal landet holde en sabbat for Herren. I seks år skal du tilså din mark, og i seks år skal du beskære din vingård, og du skal indsamle landets afgrøde. Men i det syvende år skal landet have en fuldstændig hvile, en sabbat for Herren; din mark må du ikke tilså, og din vingård må du ikke beskære. Du må ikke indsamle det, der vokser af sig selv efter din forrige høst, og du må ikke plukke de vindruer, som du har holdt tilbage; landet skal have et sabbat-år. Hvad der findes frit i landet, uden at det bliver bearbejdet, må være jeres føde, for dig og for din tjener og for din tjenestekvinde og for de fremmede, som bor hos dig for kortere eller længere tid; også for dit kvæg og for de vilde dyr, som er i dit land, skal al dets afgrøde være til at spise. … I vil nok sige: Hvad skal vi spise i det syvende år? Vi må jo ikke så og ikke indsamle vor afgrøde! Men jeg vil lade min velsignelse komme over jer i det sjette år, og der skal give afgrøde for tre år, så at I, når I skal så i det ottende år, kan spise af den gamle afgrøde. Indtil det niende år, når dets afgrøde kommer, kan i spise det gamle.” (3. mos. 25;1-7 og 20-22)
Arbejdsspørgsmål:
- Hvordan kan jorden holde en ”sabbat for Herren”?
- Er der en større idé med at lade jorden hvile?
- Diskutér om man kan hente inspiration i hellige tekster til at tackle moderne problemstillinger?
En drøm om fremtiden
Biblen er efterfulgt af den såkaldte rabbinske litteratur – særligt Talmud. Talmud er en samling af tekster og kommentarer, hvis kerne er den mundlige overlevering, som Moses ifølge den jødiske tradition modtog på Sinaj sammen med ned skriftlige overlevering eller Torah.
Talmud indeholder forskellige genre, bl.a. lovtekster og kommentarer, men også ikke-juridiske historier og tekster (aggadot), som fortolker og illustrerer pointer fra de bibelske skrifter. Aggada-genren består af fabler, folklore, historiske anektoter, der alle har en morale eller tilbyder praktiske råd i alle livets sfærer. Den næste tekst er en aggadaom Honi Ha’meagel, en jødisk lærd og mirakelmager fra det 1. århundrede fvt.
8. Gemaraen beretter om en anden historie om Honi Ha’meagel (cirkelmageren Honi). Rabbi Yohanan sagde: I alle hans dage var den retfærdige mand, Honi, bekymret over dette vers’ betydning: ”Valfartssang. Da Herren vendte Zions skæbne, var det, som om vi drømte” (Salme 126, vers 1). Han sagde til sig selv: Findes der virkelig en person, som kan sove og drømme i halvfjerds år? Hvordan er det muligt at sammenligne de halvfjerds år i det babylonske fangeskab med en drøm?
En dag gik han langs en vej, da han så en vis mand i færd med at plante et johannesbrødtræ. Honi sagde til ham: ”Om hvor mange år vil dette træ bære frugt?” Manden svarede: ”Det vil ikke bære frugt før om halvfjerds år.” Honi sagde til ham: ”Er du sikker på, at du vil leve halvfjerds år; at du vil kunne nyde gavn af dette træ? Manden svarede Honi: ”Jeg har selv fundet en verden fuld af johannesbrødtræer. På samme måde som mine forfædre plantede træer til mig, vil jeg også plante træer til mine efterkommere.”
Honi sad og spiste brød, da en tung søvn lagde sig over ham. En klippe dannede sig omkring ham, og han forsvandt ud af syne og sov i halvfjerds år. Da han vågnede, så han en mand samle johannesbrød fra træet. Honi spurgte ham: ”Er du den, som har plantet dette træ?” Manden svarede: ”Jeg er hans sønnesøn.” Honi sagde til ham: ”Jeg indser, at jeg har sovet i halvfjerds år, og han så, at hans æsel havde fået flokke af efterkommere igennem årene.
Honi tog hjem og spurgte medlemmerne af hans husstand: ”Er Honi Ha’meagels søn stadig i live?” De svarede ham: ”Hans søn er ikke længere hos os, men hans sønnesøn er i live.” han sagde til dem: Jeg er Honi Ha’meagel. De troede ikke på ham. (Talmud traktat taanit 23a)
Arbejdsspørgsmål:
- Diskuter hvad der er historiens morale?
- Hvordan er moralen relevant for os i dag? Hvilke perspektiver kaster den på vores situation og forbrugsmønstre?
Ekstraøvelser:
Besøg en af følgende hjemmesider. Hvordan baserer miljøorganisationerne sig på jødiske tanker?
https://reformjudaism.org/jewish-views-environment