Chanukah - lysets og miraklernes fest

Chanukah er en lysfest, der varer i otte dage i november eller december måned. Festen minder om, at en lille oprørsgruppe, makkabæerne, vandt over overmagten i Judæa i det andet århundrede f.v.t. og kunne fejre genindvielsen af Templet i Jerusalem, der havde været erobret af de græske magthavere.

Legenden fortæller, at makkabæerne i Templet fandt en lille krukke, som kun indeholdt hellig olie nok til at holde liv i Templets syvarmede lysestage i en enkelt dag. Men et mirakel skete: Den hellige olie rakte til otte dage, hvilket var tid nok til, at der kunne fremstilles ny ren olie.  

Fortællingen om chanukah

Fejringen af chanukah blev grundlagt af antikkens rabbinere og er en særlig helligdag i den jødiske kalender, fordi den ikke er omtalt i den jødiske bibel. Beretningen om chanukah kendes fra 1. og 2. Makkabæerbog, som er overleveret på græsk, og blev genfortalt af den jødiske historiker Josefus Flavius i bogen Jødisk forhistorie. Der findes endvidere korte diskussioner i Talmud om chanukah. chanukah er med andre ord en efterbibelsk fejring af den historiske opstand mod den græske besættelsesmagt.

Oprøret mod grækerne begyndte efter at herredømmet over Judæa og Jerusalem overgik fra det hellenistiske rige i Egypten – Ptolemæerriget - til deres konkurrenter i Syrien, Lilleasien og middelhavsregionen og det hellenistiske Seleukideriget. 

Den græske seleukider konge, Antiokus IV Epifanes, var ifølge traditionen interesseret i, at få jøderne til at lægge deres sædvaner bag sig og følge græske skikke i stedet for.

I et forsøg på at 'hellenisere' jøderne forbød Antiokus dem i 167 f.v.t. at følge deres forfædres sikke. De måtte hverken studere torah'en, omskære deres drengebørn eller helligholde shabbat og de andre helligdage.

Antiokus indtog det jødiske Tempel i Jerusalem, som han vanhelligede ved at rejse en statue af Zeus og ofre svin på alteret. Han påbød alle jøder, at de skulle rejse altre og afgudstempler i hele landet, hvor de skulle ofre til det græske guder. 

Mattathias og hans sønner

Vest for Jerusalem, i den lille by Modein, boede præsten Mattathias og hans fem sønner: Judas, Jonatan, Eleazer, Simon og Johannes, der kendes som hasmonæerne eller makkabæerne. Også i Modein blev de jødiske beboere tvunget til at tilbede de græske guder, hvilket Mattathias afviste, hvorefter han påbegynde det ’makkabæiske oprør’ med sine sønner.

I 166 f.v.t. formåede Judas og hans brødre gennem en række guerillakrige at befri Jerusalem, hvorefter de rensede og genindviede Templet. Det er denne hændelse, som det hebraiske ord ’chanukah' henviser til, der netop betyder: ’genindvielse’. Genindvielsen af Templet fandt sted den 25. dag i den jødiske måneden Kislev, som ofte falder i december.

Ifølge en fortælling fra Talmud opdagede makkabæerne at alt den hellige olie, som blev brugt til tænde lysene i tempellysestagen, var blevet gjort uren af grækerne og derfor var uegnet til at blive brugt i tempeltjenesten.

Makkabæerbrødrene fandt dog én krukke, der stadig var forseglet med højestepræstens segl, med olie nok til at holde lysestagen tændt i én enkelt dag. Det var her chanukah-miraklet fandt sted: Olien, der kun kunne holde i én dag, brændte i otte dage, hvilket var tidsnok til, at ny olie kunne presses og bruges i Templet. 

Lystænding af chanukah-stagen 

Til minde om lysmiraklet tændes der på chanukahs første aften et lys i en ottearmet lysestage. På anden aften tændes to lys og så fremdeles indtil den ottende dag, hvor alle otte lys er tændt. Måske denne tradition er en forgænger for den kristne advent, som finder sted på omtrent samme tidspunkt? Den særlige lysestage med otte arme kaldes en chanukiah eller en chanukah menorah.

Chanukiah’en har faktisk ni arme, men eftersom chanukiah’ens lys ikke må bruges til nogle praktiske formål - man må f.eks. ikke bruge lyset til at læse med -, så må man heller ikke tænde ét af lysene med et af de andre. Lysestagen har derfor en ekstra arm, der adskiller sig fra de øvrige og  ikke ’tæller med’, som bruges til at tænde de andre lys med. Denne arm hedder på hebraisk shammash og betyder tjener.

Læs mere om lysestager i jødedommen her

Bønner

Hver aften når chanukiah’en tændes, siger man to bønner. Først siger man følgende bøn over lysene:

Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som har helliget os ved sine bud og befalet os at tænde lys til Chanukah.

Og derefter denne bøn for chanukah-miraklet:

Lovet være du, Herre, vor Gud, verdens konge, som udførte vidundere for vore fædre i hine dage på denne tid.

På den første aften tilføjes der en ekstra bøn:

Lovet være du, herre, vor Gud, verdens konge, som har holdt os i live og har ladet os bestå og nå frem til denne tid.

Chanukah i moderne tid

I århundreder var chanukah en lidt overset fest, som man ikke tillagde stor religiøs betydning. I moderne tid har festen derimod vundet stor historisk og kulturel betydning.

Fordi chanukah marker jødernes politiske uafhængighed fra grækerne og etableringen af en selvstædig hasmonærisk stat, fik fortællingen om makkabæernes oprør mod grækerne en stor betydning for den moderne zionisme. Man yndede at citere vers 15 linje 33 fra 1. Makkabæerbog:

Vi har hverken taget andres land eller bemægtiget os, hvad der hørte andre til, men kun vore fædres ejendom, som vore fjender ved en eller anden lejlighed med urette har fået i deres magt.

Chanukah og jul

Vigtigere endnu var den betydning chanukah fik i den vestlige verden – særligt i USA – som en jødisk pendant til julen. I takt med at julen gik fra at være en religiøs fest til at blive årets største, kommercielle fejring, blev det oplagt for jødiske familier at optrappe fejringen af chanukah for at kunne tilbyde børnene en jule-lignende oplevelse i jødiske rammer. 

Til chanukah samles familiemedlemmer for at tænde lys, synge sange og spise mad og kager stegt i olie for at mindes Templets olielampe.

Populære retter til chanukah er latkes eller levivot, som er stegte små kartoffelpandekager.

Se opskriften på 'latkes' her

Til den søde tand er der tradition for at lave Berlinerpfannkuchen, som man kalder sufganiyot, med forskelligt fyld.

Opskriften på 'sufganiot' finder du her 

Under chanukahfesten spiller særligt børn en slags pakkespil med en snurretop (sevivon eller dreidl). Altafhængigt af hvilken side snurretoppen lander på, vinder eller taber spilleren en gevinst bestående af slik, chokolademønter, eller tørret frugt. 

I København har Chabad-menigheden i flere år arrangeret offentlige chanukahfester med en kæmpestor 8-armet lysestage på Rådhuspladsen, taler og sang, og jødiske foreninger arrangerer chanukahfester med fælles lystænding.

Læs om de jødiske menigheder her

Chanukah viser, at religiøse traditioner kan forandre sig og få en mere fremtrædende plads på grund af omgivelserne.