Torsdags Talk om jødedom og science fiction

Torsdags Talk - Jødisk science fiction-litteratur

-

Jødisk Informationscenter byder velkommen til en række spændende og lærerige foredrag under titlen 'Torsdags Talks', med emner der relaterer sig til jødedommen. Foredragene kan følges live på Zoom hjemme i stuerne hver torsdag kl. 19!

Jødedom og Science Fiction er ikke nødvendigvis noget man tænker har en naturlig relation, men genren er på ingen måde fremmede for jødiske forfattere. Før genren egentlig var navngivet, var der flere jiddisch-sprogede forfatter som udgav romaner der beskæftigede sig med fremtidsscenarier.

Science Fiction får sin første reelle guldalder da en lang række noveller og serieromaner udkommer i pulp blade i USA fra 1920erne og frem. En af nøglefigurerne er den jødiske opfinder, redaktør og forlægger Hugo Gernsback. Han bliver ofte kaldt ”Science Fictions fader”, og havde et fantastisk øje for de gode fortællinger. Dette er også årsagen til at en af de fineste priser inden for Science Fiction-litteraturen hedder en Hugo.

I denne Torsdags Talk tager forfatter og kulturformidler Dennis Jacob Rosenfeld fat på en række af de mest banebrydende og skelsættende jødiske forfattere indenfor Science Fiction, når han viser, hvordan de trækker på deres kulturelle og religiøse arv i fortællingerne.

Vi ses på zoom!

Link: https://us02web.zoom.us/j/82783989102?pwd=c25zMWxoWWU5clRubkk1c295K0RKdz09
Password: 404572

Information

Sted
Hjemme i din stue
Tidspunkt
D. 18/6 kl 19
Bemærkninger
Link: https://us02web.zoom.us/j/82783989102?pwd=c25zMWxoWWU5clRubkk1c295K0RKdz09
Password: 404572