Folkemøde

På Folkemødet: Flugt på tværs af generationer

-

JIC er igen i år på Folkemødet og denne gang med en talk i samarbejde med DFUNK om Flugterfaring på tværs af generationer.

En vigtig samtale - Fra oktober '43 til i dag

I denne talk sætter DFUNK og Jødisk Informationscenter fokus på flugterfaring på tværs af generationer, kultur og tid. 

I år er 80 året for oktober 1943, hvor redningen af de danske jøder til Sverige fandt sted – en central fortælling i den danske nationalforståelse om civil handlekraft. Ligeledes befinder vi os i en tid, hvor der aldrig har været flere mennesker på flugt end nu. Med denne historiske bevidsthed sætter vi rammen for en samtale mellem 82 årige Ib Katznelson og 24 årige Jawaher Mohammad. 

Ib Katznelson var lille, da nazisterne besatte Danmark under 2.verdenskrig og tvang hans jødiske familie på flugt. Ib og hans familie nåede ikke til Sverige, og igennem 18 måneder sad han i koncentrationslejrene Ravensbrück og Theresienstadt. Jawaher Mohammad, der er kurder fra Syrien, deler sin fortælling om at flygte som ung. Jawaher fortæller om flugten gennem flere lande før ankomsten til Danmark, hvor et nyt liv skulle skabes. Samtalen modereres af Emma Feil, projektleder i JIC.

Praktisk:

Hvor: Folkemødet på Bornholm på scenen ArtPolitico (D12)

Hvornår: Torsdag den 15. juni kl. 15.00 - 16.00

Pris: gratis