Rabbiner Sandra Kviat og præst Mis Rahr Jacobsen

Kan tro og feminisme gå hånd i hånd?

-

I anledning af World Interfaith Harmony Week inviterer Jødisk Informationscenter til en spændende online talk om tro og feminisme i samarbejde med organisationen Tro i Harmoni. Foredraget kan følges live på Zoom eller Facebook hjemme i stuerne d. 3. februar kl. 19!

Religion og feminisme er ikke noget de fleste umiddelbart forbinder med hinanden. Religion bliver ofte forbundet med gamle mænd og patriarkatet, som stilles i modsætning til den moderne feminisme. Men kan man både være troende og feminist? Og kan man læse de religiøse skrifter i jødedommen og kristendommen i et feministisk perspektiv?

Det mener rabbiner Sandra Kviat og præst Mia Rahr Jacobsen sagtens, at man kan!

Sandra Kviat er rabbiner i reformmenigheden Shir Hatzafon og er Danmarks første kvindelige rabbiner. Sandra Kviat vil fortælle om hendes kamp for kvinders position i jødedommen og komme ind på, hvordan jødisk feminisme kan bidrage til debatten om kvinders rettigheder i Danmark.

Mia Rahr Jacobsen er præst og er især optaget af feministisk teologi. På sin Instagramprofil har hun i forbindelse med sine prædikener kørt et koncept, der hedder #SøndagsSøstre, hvor hun fortæller om forskellige kvindeskikkelser i biblen. Hun vil i oplægget fortælle om, hvordan den kristne teologi har været med til at forme hende som feminist, og hvordan hun mener, at man kan læse biblen med et feministisk blik. 

Kom med ind i det virtuelle rum, og bliv klogere på forholdet mellem tro og feminisme, og hvordan det er at være kvindelig frontfigur i religioner, der traditionelt har været mandsdomineret.

Følg med på Zoom: https://us02web.zoom.us/j/89631476388?pwd=aS9yb1FOb1FieEhaYzcybTlvSERRdz09

Eller live på Facebookhttps://www.facebook.com/detjodiskesamfund

Arrangementet holdes i samarbejde med Tro i Harmoni og er en del af FNs World Interfaith Harmony Week. Se hele programmet her: https://www.facebook.com/events/1075518446283254

Information

Sted
Hjemme i din stue
Tidspunkt
D. 3/2 kl. 19