Yael Rom

De glemte kvinder i Israels historie

-

I samarbejde med Jødisk Kulturfestival holder Jødisk Informationscenter et arrangement om Israels historie - men denne gang med en ny vinkel, nemlig om en række kvinder, der på forskellig vis har sat et aftryk på Israels historie.

Mange mennesker kender David Ben-Gurion, Ariel Sharon og Eliezer Ben-Yehuda som vigtige personer i Israels historie. Men faktisk findes der en lang række markante kvinder, der også har sat et stort præg på, hvordan Israel ser ud i dag. I dette foredrag kan du blive klogere på, hvem disse vigtige kvinder var, hvordan de satte deres aftryk, og dermed være med til at skrive kvinderne ind i Israels historie. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan historien bliver fortalt – det har konsekvenser for hvordan, vi ser nutiden i dag, og hvordan vi forestiller os fremtiden.

Foredraget holdes af vikarierende projektleder i Jødisk Informationscenter Galit Malkiel Nielsen, der er uddannet indenfor antropologi og journalistik.

Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding, men der er et begrænset antal pladser på 35, så kom gerne i god tid. Medbring venligst ikke store tasker. Sikkerhedstjek er påkrævet inden adgang, og vagten forbeholder sig retten til at nægte adgang på dagen, skulle han se sig nødsaget til det.

Se resten af programmet til Jødisk Kulturfestival 2021 her.

Information

Sted
Biblioteket, Krystalgade 12, 1172 København
Tidspunkt
Søndag d. 6. maj kl. 16-17
Pris
Gratis