Udsmykkede torahruller i et torahskab

Åben synagoge - marts

-

Den første søndag i måneden, åbner Jødisk Informationcenter dørene til den smukke synagoge på Krystalgade. Interesserer du dig for arkitektur, religion eller historie, så tag din ven, udkårne, familie eller kollegaer med til et foredrag om synagogen og dansk jødisk liv.

Synagogen i Krystalgade fremtræder i en helt særlig blanding af orientalsk og dansk stil. Synagogens tysk-danske arkitekt, Gustav F. Hetsch, arbejdede nemlig indenfor den ny-klassicistiske stil men var samtidig dybt inspireret af old-egyptisk byggekunst. Synagogen blev indviet i 1833 og udmærker sig som en af verdens smukkeste og mest særegne synagoger. 

Mød de danske jøder og bliv klogere på spørgsmål som; hvorfor ser synagogen ud, som den gør? Hvor holdt de københavnske jøder gudstjenester inden synagogen blev bygget? Hvordan bruges synagogen i dag og hvornår? Disse og mange flere spørgsmål vil du få svar på! 

Omvisningerne finder sted fra kl. 13 - 14, den 1. marts.

Omvisningen er gratis.

Besøget kræver ingen tilmelding men der er et begrænset antal på 300 personer, så kom i god tid. Dørene åbner kl 12.

Medbring venligst ikke store tasker. 
Sikkerhedstjek er påkrævet inden adgang, og vagten forbeholder sig retten til at nægte adgang på dagen, skulle han se sig nødsaget til det

Læs mere om synagoger her.

Information

Sted
Krystalgade 12, 1172 København K
Tidspunkt
d. 1/3, 13:00-14:00
Pris
Gratis
Bemærkninger
Besøget kræver ingen tilmelding, men der er et begrænset antal på 300 personer, så kom i god tid. Dørene åbner kl 12. Medbring venligst ikke store tasker.  Sikkerhedstjek er påkrævet inden adgang, og vagten forbeholder sig retten til at nægte adgang på dagen, skulle han se sig nødsaget til det

Kontakt

Jødisk Informationscenter

5377 0052